Årets sidste forestilling på Teatret Svalegangen er den ganske hyggelige OLES NYE AUTO, der helt bogstaveligt udspiller sig på et autoværksted.
Morten Lundgaard og Troels Engelbrechts tekst er muligvis ikke stor kunst, men værket har lune, og man mærker i al fald to bankende hjerter bag. Så er man også tilbøjelig til at se igennem fingre med de mange formmæssige gentagelser i handlingen, som når at blive trættende – selv inden forestillingens kun 90 minutter er forbi.
Men de gode skuespillere på Svalegangens teater får heldigvis mest muligt ud af materialet i Morten Lundgaards iscenesættelse, og Allan Helge Jensen, der oftest har spillet markante biroller, er sjældent set bedre end som Ole, der pludselig bliver bevidst om, at han er ved at blive hægtet af livet, da end ikke hans kone gider ham mere. Også som sanger imponerer Allan Helge Jensen i nogle oprigtige fortolkninger af komponisten Kristian Lilholts country-sange.
Kirstine Hedrup er som altid træfsikker, hvad enten hun skal spille en kvinde, der er tiltrukket eller træt af Ole. Det fine ved hendes spil er, at vi forstår begge kvinder.
Line Bie Rosenstjerne kommer godt rundt om datterens frustration over sin boomer-far. Men hun har også den fornødne sødme til at lukke armene op for ham igen, da han forsøger at ændre sig.
Casper Juel Berg og Ashok Peter Pramanik er henvist til at male med bred pensel for at give deres lidt for fjollede karakterer scenisk liv, og det er mere skuespillernes end dramatikernes fortjeneste, at det rent faktisk lykkes.
OLES NYE AUTO er et sympatisk og sentimentalt projekt om, at det aldrig er for sent at flytte sig i livet, og forestillingen varmer hjertet på en kold vinterdag – ikke mindst på grund af Teatret Svalegangens velspillende ensemble.
(Michael Søby)
