Intet filmår uden en klassisk Disney-tegnefilm, og i år er et af de bedste bud animationsfilmen ØNSKET af Chris Buck og Fawn Veerasunthorn.
Den originale lydside kan bryste sig af store navne som Oscar-vinderen Ariana DeBose (“West Side Story”), Chris Pine (“Into The Woods” og Evan Peters “Mare of Easttown”.
Men med Andrea Lykke Oehlenschlæger (“The Bodyguard – The Musical”) som Asha og Kenneth M. Christensen (“Beauty and The Beast”) som King Magnifico er de danske hovedroller også virkelig stærkt besat. Læg dertil fine birolleindsatser af Hans Henrik Clemensen som Sabino, Max-Emil Nissen som Gabo, Simon Stenspil som Dario og Eva Paludan som Bazeema og du får en virkelig vellykket dansk lydside.
Julia Michaels har også begået flere ørevenlige sange, der godt kan komme i spil til næste års Oscar-ræs, og WISH synes absolut at have scenemusical-potentiale rent musikalsk. Men om historien om ønsker, der aldrig bliver opfyldt i ønskernes rige Rosas, virker umiddelbart ikke helt på højde med de store klassiske Disney-fortællinger.
ØNSKET er dog en musikalsk fornøjelse, og slet ikke det værste tilbud til børn i juleferien.