Sex og død er ofte ingredienser i Albert Serras provokerende film. Men han har også æren af at instruere berømmede franske skuespillere som Jean-Pierre Léaud og Benoit Magimel i to karrierehøjdepunkter, henholdsvis ”La mort de Louis XIV” og ”Pacifiction” .
I sin seneste film ØJEBLIKKE AF STILHED (”Tardes de Soledad”) stiller han skarpt på Perus første tyrefægter i verdensklasse, Andrés Roca Rey, der p.t. regnes for den største nulevende matador.
Hvis der stadig er voksne mennesker, der mener, at tyrefægtning ikke er dyremishandling, bør de tvinges se denne film. På den anden side er dette ikke en film for folk med svækkede nerver, for blodet flyder, hvis det da ikke bliver opslugt af matadorens i forvejen farverige dragt.
Han er primært omgivet af mænd, der synes meget optaget af, hvor store nosser den tilsyneladende frygtløse Andrés Roca Reys har. Albert Serra tager os helt med ind i soveværelset, hvor Andrés Roca Reys ifører sig nogle nærmest gennemsigtige hvide silkeunderbukser og lange lyserøde strømper, mens han justerer sine kønsdele og konstaterer at såret fra sidste kamp endnu ikke er helet, inden en anden mand hjælper ham matadordragten på, og sørger for, at den sidder helt ind til matadorens krop.
I disse ØJEBLIKKE AF STILHED aner man nogle overraskende homoerotiske undertoner, hvilket bestemt ikke er første gang i en Albert Serra-film. Få filmmagere har hans evne til at få øje på de feminine aspekter i et univers, man ellers troede var 100 procent macho.
ØJEBLIKKE AF STILHED vandt hovedprisen på filmfestivalen i San Sebastian, og er af det anerkendte franske filmtidsskrift Cahiers du Cinéma (omtalt bl.a. i den biografaktuelle ”Den nye bølge”) kåret til årets bedste film. Det er i al fald en film, der meget vel kan give tilskueren kvalme. Men det er også en film, der lader os se en kunstnerisk værdi i matadorens dødsdans med tyren – uden at den forsøger at retfærdiggøre tyrefægtning – snarere tværtimod. Det er denne kompleksitet, der gør filmen så vigtig – ikke mindst i Spanien.
