Steve McQueen (instruktøren bag Oscar-vinderen “12 Years A Slave”) har skabt en bemærkelsesværdig men også udmattende dokumentarfilm om nazisternes besættelse af Amsterdam. Med dog en bedrift, da filmen virker uhyre velresearchet og får præsenteret os for et utal af skæbnehistorier rundt om i byen.
Vi ser bygninger, hvor jøder blev holdt skjult, men også boligere, hvorfra en stikker og dennes familie blev hentet og aflivet. Det er som om, at hvert et hus stadig har sin historie i Amsterdam, men med en længde på næsten 3½ time sker der uheldigvis det, at man bliver træt længe før mål.
Man ved, at de mange informationer er vigtige, men filmen tynges af alt for mange ord og navne alt for hurtigt, og det forekommer næsten muligt at konsumere denne næsten endeløse række af lidelseshistorier på hollandsk med engelske undertekster.
Steve Mcqueen forsøger tilmed at relatere disse historier med vor tids corona-traumer og diverse miljøbevægelser protester mod den verden, vi lever i nu. Hvilket blot får nutidens aktivister til at fremstår overfladiske og forkælede i forhold til de udfordringer, mange af de umiddelbart livstruende udfordringer, som unge stod overfor i Amsterdam dengang.
Når man har hørt Audrey Hepburn læse op fra den engang jævnaldrende Anne Franks dagbog, så ved man, at rædslerne fra 2. verdenskrig kan formidles med enkelhed og poesi, men Macqueens film undgår ikke at virke bombastisk.
OCCUPIED CITY er dog også en film, der gør indtryk, og man kan næppe besøge Amsterdam igen uden at se byen med nye øjne ovenpå denne monumentale dokumentarfilm.
