Trods vinterkulden har direktørparret Lone & Mickey Pless åbnet dørene til Nykøbing F. Teater og byder for første gang velkommen til en klassisk vinterrevy. På premiereaftenen indledt med en lysegrøn velkomstdrink og en lækker to-retters menu.
I modsætning til sommerrevyen spilles vinterrevyen uden pause: 80 glade minutter med tre garvede revyskuespillere, der i Jan Hertzs sprudlende iscenesættelse leverede en forbløffende dynamisk og meget morsom fællesindsats.
Jan Schou er uforlignelig som refrainsangeren uden refrain, og tegner også det sødeste portræt af Thomas Helmig, man har set på en dansk scene. Jan Schou brillerer ligeledes i Leif Maiboms prisbelønnede og stadig meget aktuelle opdatering af en af gammel Osvald Helmuth-vise.
Leif Maibom er overrumplende morsom som præsten, der har været lidt for ihærdig til prøvesmagningen af altervinen og som følgeligt blander de kirkelige ritualer gevaldigt sammen. Maibom skaber ligeledes nogle syrede parodier på henholdsvis verdens-troubadouren Bob Dylan og Gnags-sangeren Peter A. G. Nielsen.
Publikum nyder tydeligvis at se to af revygenrens store mænd i komisk topform. Men de to veloplagte veteraner skygger aldrig for forestillingens kvindelige stjerne, Rikke Buch Bendtsen, hvis sceniske udstråling og talent aldrig har været stærkere end i disse år. Hun kan både være rap i replikken f.eks. i sketchen om “Mit ID” og hun kan synge den smukke Louis Armstrong-ballade “What a Wonderful World” såvel som en flabet torch-song med titlen “Jeg har været der” af den unge Lucas Birch.
Kapelmesteren Mickey Pless giver også selv et nummer – og har ikke bare en dejlig stemme, men også nogle charmerende s’er, og han har sit ganske velspillende orkester i ryggen.
En del af teksterne er af ældre dato, men det gør absolut ingenting – tværtimod – når de serveres så overskudsagtigt som her. Der bør næppe være tvivl om, at NYKØBING FALSTER REVYENS VINTERREVY er kommet for at blive, og kors hvor det luner i krop og sind med en god revylatter.
(Michael Søby)
