NÜRNBERG

★★★★☆☆

Der er lavet en del film om processen i NÜRNBERG, hvor diverse nazi-ledere blev stillet til ansvar for grusomhederne under 2. verdenskrig. En 50-minutters dokumentarfilm fra 1996 vandt en Emmy, men mest berømt er stadigvæk Stanley Kramers stjerne-besatte spillefilm fra 1961, ”Dommen i Nürnberg”, der mod 11 Oscar-nomineringer inklusiv bedste film.

Spencer Tracy, Montgomery Clift og Judy Garland var alle nominerede for deres præstationer som henholdsvis dommer og ofre, men det var Maximilian Schell, der spillede forsvarsadvokaten, der i lighed med manuskriptforfatteren Abby Mann blev de eneste, der rent faktisk vandt den gyldne statuette.

James Vanderbilt har både skrevet og instrueret den nye spillefilm, ”Nuremberg” eller som den hedder på dansk ”NÜRNBERG, og også den har forlænget spilletid og stjernebesætning. Der er dog næppe nogle af skuespillerne, der vinder en Oscar i denne omgang.

Rami Malek virker i al fald sært fejlplaceret som den amerikanske hærs psykiater, der får til opgave at undersøge Hermann Göring. Han spilles med en vis pondus af Russell Crowe, der dog ikke er nogen Meryl Streep, når det kommer til accenter, og det hviner i tandhalsene, når han taler tysk. Michael Shannon forekommer i bedste fald dækkende som dommer, men filmens bedste præstationer leveres af de engelske skuespillere Richard E. Grant og det unge talent Leo Woodall.

Men James Vanderbilt fortæller sin historie godt, og NÜRNBERG giver os nye perspektiver på en retssag, der aldrig må glemmes. Men filmen kunne være blevet endnu bedre, hvis man i højere grad havde castet med større autenticitet som i den seneste tyske filmversion af ”Intet nyt fra Vestfronten”, der ganske fortjent modtog en række Oscar-priser.