Jakob Ejersbos roman gjorde Aalborgs underverden berømt i hele landet, og en film såvel som en operaforestilling gjorde ikke berømmelsen mindre. Nu følger så en moderne rock-musical på selve Aalborg Teater, og det giver faktisk god mening.
Forestillingen tager over tre timer med to pauser undervejs. Hver del har sit helt eget teatralske udtryk, som How To Kill A Dog-duoen, iscenesætter Jennifer Vedsted Christiansen og scenografen Petruska Miehe-Renard, formår at gøre til en helhed.
I første del “Junkiehunde” er den nyligt Reumert-nominerede Karla Rosendahl midtpunktet som Karla i et inferno af stofmisbrugere omgivet af nogle støjende men i denne sammenhæng ikke specielt farlige menneskehunde, der er blevet lige så fucked up i hovederne, som deres ejer.
Andel del “Broen” forekommer overraskende romantisk – godt hjulpet af Selina Gins fine kærlighedsduet, som nok skal formå at smelte hjerter – også de unges. Christoffer Hvidberg Rønje og Bolette Nørregaard Bang leverer tilmed to fine præstationer, der får os til heppe på dem og deres kærlighed, selvom oddsene er imod dem.
Tredje og sidste del er den mest overraskende, fordi den skildrer “Begravelsen” af Steso via et grotesk realityprogram. Stesos venner og familie byder ind med historier, og vi får da også Steso at se i skikkelse af Viktor Pescoe Medom, der forstår at trykke den af som en moderne rockmessias med tvetydig erotisk udstråling.
Blandt forestillingens øvrige medvirkende bør Ulrik Windfeldt-Schmidt fremhæves som en næsten infantil Taber samt debutanten Hamun Magdsohio, der har autoritet og bevægelighed som Hossein.
Især sidste del af forestillingen fremstår lidt for løs i kødet – forestillingens længde taget i betragtning, og kunne med fordel strammes op. Men konfrontationen mellem venner og familie fungerer, og selvom den individuelle smerte ikke når samme dybder som i filmen, så fornemmer vi i stedet en kollektiv smerte, og det er måske i virkeligheden det vigtigste?
(Michael Søby)
