NØDDEKNÆKKEREN (Tivolis koncertsal, rep. nov. 2024) *****
NØDDEKNÆKKEREN (Det Kongelige Teater, Gamle Scene dec. 2024) *****
Med hele to udgaver af NØDDEKNÆKKEREN på det københavnske teaterrepertoire næsten samtidig vil mange sikkert spørge sig selv, hvilken udgave skal jeg vælge? Heldigvis er der meget at glæde sig over i begge opsætninger
I Tivolis Koncertsal er det efterhånden sjette gang, at man byder på NØDDEKNÆKKEREN som juleforestilling, og Peter Bo Bendixens koreografi klæder Dronning Margrethes Tivoli-inspirerede scenografi, hvor også H.C. Andersens papirklip får sneget sig ind. Dronning Margrethe farveglade kostumer har ikke mistet deres charme og en liflig ny detalje er tre dansende snurretoppe i hver sin farve. Intet under at det største bifald denne aften tilfaldt hende.
Dirigenten Christian Øland stod i spidsen for de 68 medlemmer af Tivoli Copenhagen Phil. der formåede at løfte musikken, så Tjajkovskijs toner næppe har lydt bedre i Tivolis Koncertsal.
Maïa Gastal tegnede et yndigt portræt af den lille Clara, der fortrylles af julens magi. Atter engang frydede man sig også over Tivoliballettens dygtige kunstnere som f.eks. Tommy Edvardsen som H. C. Andersen, danseparret Robert Thomsen og Jennifer Wagstaffe som Harlekin og Columbine, samt Allan Nielsen og Lauréline Epaulard som Hr. og Fru Bournonville.
En lidt spag Ramiro Gomez Samon og en teknisk virtuos Sofía Caminiti dansede Grand pas de deux’en til verdens måske smukkeste balletmusik, men også de kære balletbørn fra Tivoli Balletskolen gjorde lykke.
Har man børn eller børnebørn i 6-7 -års alderen kan man med fordel vælge Tivoli-udgaven, Lidt ældre børn, der ligesom deres voksne primært går efter en hyggelig aften sammen, vil muligvis også foretrække en tur i Tivolis Koncertsal. Også fordi billetterne samtidig giver adgang til Tivoli og det store akvarie under koncertsalen.
Men er det den overordnede æstetik, man især drages af, så bør man begive sig til Kongens Nytorv, og opleve NØDDEKNÆKKEREN på Det Kongelige Teaters vidunderlige Gamle Scene. Selve bygningen er i sig selv en kunstneriske oplevelse, og man gør sig selv en tjeneste ved at give sig god tid til at studere de mange pragtfulde detaljer på hver etage.
George Balanchines koreografi komplimenterer Pjotr Tjajkovskijs udødelige musikkomposition, og Anthony Wards overdådige scenografi og ødsle kostumer er et langt stykke af vejen på niveau med de to legender. Men hvor musene i Tivoli er ret nuttede, ligner de på Gamle Scene rotter, og det er langt fra alle børn vilde med. Men Wards udsøgte farvesans og hans visuelle legesyge fornægter sig stadig ikke.
Dirigenten Sebastian Almánzar låner lidenskab til Det Kongelige Kapel, og musikken får det bedste frem i danserne, også selvom det tydeligvis ikke var hele A-holdet, der var på scenen denne eftermiddag.
I år er det ikke kun balletbørn fra Det Kongelige Teaters Balletskole, men også børn fra andre balletskoler, som medvirker. Men Eukene Sagues, der for nyligt modtog en del anmelderroser for koreografien til Det Kongelige Teaters nye helaftensballet “Blodbryllup”, danser partiet som Sukkerfeen med ægte passion overfor en mere anonym Guiherme de Menezes. Hos hende mærker vi et hjerte og en sjæl bag dygtigheden.
Hos Balanchine hedder hovedkarakteren Marie, og hun danses yndigt af Clara D’Abadia. Magnus Andersen er hende en god partner på dansegulvet, men lidt flere smil vil givet gavne præstationen.
NØDDEKNÆKKEREN på Det Kongelige Teaters Gamle Scene er iscenesat med bravur af Jared Angle, MacLean Hopper, Clair Still og Marcin Kupiñski (som vi savner at se på dansegulvet) samt den nyudnævnte balletmester Amy Watson.
Men det personlige præg, som Dronning Margrethe sætter på forestillingen i Tivoli, finder man ikke i Det Kongelige Teaters spektakulære men sært upersonlige opsætning af NØDDEKNÆKKEREN.
Alligevel synes det umuligt at vælge. Så se dem begge – for en sikkerheds skyld.
(Michael Søby)
