Canadiske film er efterhånden en sjældenhed i de danske biografer, og der er synd, for oftest er det kvalitetsfilm, vi præsenteres for. Desværre er NIRVANNA: THE BAND, THE SHOW, THE MOVIE en undtagelse.
Bevars – filmen er teknisk kompetent arbejde, men ligesom vi har måtte erfare det med både franske og svenske komedier, så er humor ikke altid oversættelig fra et land til et andet.
Jean-Marc Poirés “Gæsterne kommer” (”Les Visiteurs”) med Valérie Lemercier er et af de mest skræmmende eksempler, for til trods for at filmen havde været en gigantisk publikumssucces i sit hjemland og tilmed vundet Césars-priser, floppede den totalt i Danmark. Selv flere årtier senere turde ingen danske distributører binde an med Lemerciers César-belønnede portræt af en grotesk Celine Dion-agtig sangerinde i ”Aline”.
NIRVANNA: THE BAND, THE SHOW, THE MOVIE benytter også et verdenskendt musiknavn til at få opmærksomhed, men er baseret på en webserie fra 2007 til 2009, der blev til en tv-serie i 2017-18. Filmmanuskriptet er skrevet af den såkaldte komiske duo, Matt Johnson og Jay McCarrol, og Matt Johnson har selv instrueret.
At Matt Johnson faktisk har talent – også som manuskriptforfatter – fremgår af den relativt intelligente ”Blackberry”, men NIRVANNA: THE BAND, THE SHOW, THE MOVIE forbliver en bøvet indforstået komedie om to håbløst uinteressante menneskers ufrivillige tidsrejse.
Matt Johnson og Jay McCarrol er begge blevet belønnet med canadiske filmpriser for at spille henholdsvis en hoved- og birolle i filmen, og for at skrive filmens sang ”The Alfabet Song”. Begge dele må tilskrives filmens publikumssucces snarere end filmkunstneriske meritter – ikke ulig årets Oscars til Michael B. Jordan og Ryan Coogler for ”Sinners”. En bekymrende udvikling, der ikke øger tilliden til disse filmpriser.
NIRVANNA: THE BAND, THE SHOW, THE MOVIE kommer nok desværre til at skuffe de relativt få mennesker, der når at finde frem til filmen i de danske biografer, men mon ikke vi snart får ægte kvalitetsfilm fra Canada at se i de danske biografer.
