Nina Rask er Man of the Moment. Jo, “Man” for trods navnet definerer han sig i dag som mand og tager tilmed trøjen af, så vi kan se, at Nina har fået fjernet brysterne.
Tidligere på sæsonen fik Nina et gennembrud i en art soloforestilling på Aveny-T. Siden har han markeret sig stærkt i anden sæson af “Carmen Curlers” og får snart sit filmgennembrud i Ole Bornedals efterfølger til “Nattevagten”.
Lige nu kan han opleves på mellemgulvet, Det Kongelige Teaters mellemstore scene, i en form for stand up-satire produceret i samarbejde med det netop prisbelønnede Blaagaard Teater. Man skal således ikke forvente et klassisk stand up-show, for Nina fremstår primært sjov i betydningen løjerlig, men desværre også temmelig anstrengende i lighed med en del af sine stand-up kolleger.
Bag den kække og overdrevne verbale selvfedme mærker man gradvist et skrøbeligt selvværd, der synes udløst af, at Nina – igen – er blevet droppet af sin pigekæreste. “I can make you come, but i can’t make you stay” er hendes livserfaring på datingmarkedet, og det har sin pris.
Nina lukker en orkan af vrede ud over mænd udløst af exen’s nye ordinære mandekæreste, men snart overøses kvinder også med et møgfald, som langt fra alle blandt det overvejende kvidelige publikum virker til at bryde sig om.
Med lidt åbenhjertig selvindsigt får Nina dog forestillingen i land til sidst, men man forlader salen med en følelse af, at det skriftlige materiale, som Nina Rask til dels selv er ansvarlig for (i et samarbejde med dramatikeren Marie Bjørn), kunne have været mere fængende, for der er spændende ideer i stoffet. Men i Jennifer Vedsted Christensen iscenesættelse forekommer det rigeligt navlepillende.
Det afsluttende bifald fremstår denne gang snarere som en anerkendelse af, hvem Nina Rask er og hvad han repræsenterer, end hvad han rent faktisk præsterer på scenen. Vi aner gudskelov stadig talentet, men ser det ikke for alvor udfolde sig, selvom chancen faktisk er der.
(Michael Søby)
