New York City Ballet indledte deres hypede gæstespil i Tivolis Koncertsal med deres tredelte All Balanchine-program. Ensemblets høje tekniske niveau fremgik allerede af aftenens første ballet, den sublimt afstemte “Serenade”. Pjotr Tjajkovskijs partitur bestod i denne sammenhæng af fire satser (Sonatina, Vals, Elegi og den i dag næsten vemodige Russisk Dans).
“Serenade” havde urpremiere i 1935 og var George Balanchines første originale ballet i Amerika. Under ledelse af dirigenten Andrews Sill fik musikken format af Tivoli Copenhagen Phil, der aftenen igennem formåede at give de liflige toner både luft og liv.
Efter første pause fulgte “Pulcinella Variations” koreograferet af Justin Peck, New York City Ballets huskoreograf. Justin Peck stod også bag den nye koreografi i Steven Spielbergs “West Side Story” samt Bradley Cooper-filmen “Maestro”. Justin Peck vandt i 2018 en Tony-pris for sin koreografi til genopsætningen af Rodgers and Hammersteins “Carousel”, der i den grad trænger til at blive opført i Danmark. Gerne i samarbejde med Justin Peck og New York City Ballet.
“Pulcinella Variations” havde urpremiere i forbindelse med New Yorks City Ballet efterårs-galla i 2017. Man mærker også Justin Pecks cirkusinspiration i Tsumori Chisatos farverige kostumer til “Pulcinella Variations”, hvor også diversitet synes at være en naturlig integreret del af værket, selvom det ikke fremgår tydeligt af programmet. Igor Stravinskijs boblende musik giver tillige danserne flere individuelle muligheder end i “Serenade” og de forstår at gribe dem.
Aftenens sidste indslag blev “Stravinsky Violin Concerto” med koreografi af George Balanchine til musik af Igor Stravinskij. Værket fik premiere i 1972 på New York State Theatre i forbindelse med åbningen af ballettens Stravinskij-festival. Udover den berusende musik kunne man ved den danske premiere også nyde nogle formfuldendte pas de deux’er, hvor de medvirkende fik lov til at vise deres følelser for hinanden.
Samlet set virkede All Balanchine-programmet stringent, men uden de helt store overraskelser, og man gør derfor klogt i også at tjekke ensembles B program, som meget vel kunne være mere end et par times flot fremvist ballethistorie. Der var meget at imponeres over i Tivolis koncertsal til premieren, men for lidt at bevæges over.
(Michael Søby)
