Teatret S/H i Kødbyen byder p.t. på en stort anlagt forestilling om NEMO. Ikke den vildfarne blå fisk fra diverse animationsfilm eller sidste års schweiziske vinder af Eurovision, men derimod kaptajnen NEMO, der figurer i flere af Jules Vernes eventyrlige romaner.
Mest prominent fremstår han i klassikeren “En verdensomsejling under havet”, og Morten Burian kan med sit skæg og sin attitude faktisk godt ligne NEMO, som han fremstår på en af de gamle romanforsider fra 50’erne. Burian har også selv iscenesat forestillingen i en aparte tegnefilmsstil – for voksne.
Hans NEMO er tilsyneladende nudist, men da Morten Burian gentagne gange har optrådt uden underbukser i teatersammenhænge udebliver effekten. Hans Nemo synes dog at dyste med Patrick Baurichters kommissær Moreau i at råbe.
Mest mening og nærvær får man af Nanna Finding Koppel i rollen som Nemos adoptivdatter. Hendes stedfar er da også ualmindelig glad for at røre ved hende, mens ex’en fredag (!) – spillet af Andreas Graham – åbenbart ikke har hans interesse længere. Jacobe Suissa kæmper som sangerinde for at fange vores interesse, men får den aldrig som skuespiller denne eftermiddag.
Forestillingens scoop er Christian Friedländers storladne og ganske originale scenografi. Det mægtige teaterrum er del op i to med nogle gigantiske koøjer i midten. Det giver illusionen af at have været ombord på NEMOS skib Nautilus i første akt. mens anden akt foregår ude i det boblende hav.
Dramatikeren Jokum Rohde har skabt et ret syret portræt af en forfærdelig mand på randen af nervøst sammenbrud i en verden, der er ved at gå under. Vi trækker lidt på smilebåndet et par gange undervejs, men ryster dog mest på hovedet, da vi går derfra.
(Michael Søby)
