På Teater Katapults mindste scene Kabinettet i Århus kan man i denne uge opleve et ganske usædvanligt gæstespil. Papirteatret Meklenborg har nemlig skabt en splinterny opsætning af Hans Rønnes skuespil NAPOLEONSKRIGEN fra 1997. Det var også i Århus, at den unge militærnægter Hans Rønne blev tilknyttet Kaskadeteatret som militærnægter i 1980, og karrieren som folkeskolelærer fik dermed en knæk.
Men Hans Rønne er født i Himmerland, og det mærker man i den til dels selvbiografiske forestilling NAPOLEONSKRIGEN, der fik mange roser ved sin fremkomst – også af Dronning Margrethe, der med rette sammenlignede den med Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier.
I en lille nordjysk landsby fandtes i i 1950’erne en særling, der gik under navnet ”Napoleon”, og som havde for vane at inddrage forbipasserende i NAPOLEONSKRIGEN. Det gjaldt også Martin, den unge lærer, der netop var flyttet til byen for at undervise på skolen efter den gamle lærers død. Rygterne om den unge ugifte lærers ankomst rygtes hurtigt blandt landsbyens unge og knap så unge ugifte kvinder, men det blev Napoleons skrøbelige datter Anna, der fangede hans opmærksomhed. I takt med, at deres kærlighed udviklede sig, måtte Martin erkende, at gode intentioner ikke altid syntes nok i undervisningssammenhænge, men da var katastrofen allerede indtruffet.
Ejnar Hans Jensen, der er født i 1937, kroner sin storslåede skuespillerkarriere med portrættet af den kun halvtossede ”Napoleon”, og i det hele taget glæder man sig over de særdeles velvalgte skuespillere til forestillingens lydside: Holger Ø. Kristensen (Martin), Stinne Hedrup (Anna), Anders Brink Madsen (Prangeren), Lone Dam Andersen (hans kone Vera) samt ikke mindst Anni Bjørn, der medvirkede i den oprindelige produktion for knap 30 år siden, og som nu bidrager til lydsiden i rollen som husmandens søster, Asta. Alle præstationer synes desuden på fornem vis at være afstemt i forhold til hinanden jvnf. Per Brink Abrahamsens lydhøre dialoginstruktion.
Peter Egedal Andreassen har med udsøgt stil- og farvefornemmelse skabt den fortryllende flerdimensionelle scenografi med mageløse figurtegninger.
De suppleres sublimt gennem klassiske kompositioner af bl.a. Grundtvig, Drachmann og Ingemann i smuk symbiose med Undertow-guitaristen Ib Andy Wulffs følsomme musik. Søren Mortensen har ikke blot stået for både teknik, lyd og lys, men agerer også dukkefører i lighed med Marie Thodberg, der har omsat Hans Rønnes empatiske tekst til papirteater.
NAPOLEONSKRIGEN er hjertekrammende og hjerteknusende godt teater i mesterklassen. Trods en varighed på godt en halv time lykkedes det alligevel at skabe stor kunst – ja mere end det. Selv flere dage efter fremstår NAPOLEONSKRIGEN som et ubetinget højdepunkt i teateråret med sin poetiske vekslen mellem det barske og det blide.
(Michael Søby)
