Efter en del års tristesse er Nakskov blevet en by i rivende udvikling – ikke mindst kulturelt. Hele tre nye museer og en operafestival er poppet op i de senere år, og så har Nakskov fået sin helt egen revy, der allerede er blevet optaget som medlem af RevyDanmark. Revyen har fundet sit hjem i det hyggelige hotel Harmoniens balsal, hvor der i år serveres velsmagende wienerschnitzler inden forestillingen.
Man siger, at en ny revy skal have fem år til at etablere sig, og selvom Nakskov Revyen nu har fundet de rigtige omgivelser, så er der stadig plads til forbedringer.
Det sympatiske unge serveringspersonale virkede endnu ikke helt oplærte til at kunne håndtere en revypremiere, men de kuriøse betalingsregler var ikke deres skyld. Man krævede blandt andet, at man skulle købe en flaske vin for at få lov til at få eller købe en kande isvand, hvilket ikke blot er dårlig stil, men dybt problematisk, når der var så varmt i lokalet, at flere undervejs måtte søge tilflugt ved vinduerne for at undgå at få det dårligt.
Revydirektør Thomas Findval Sølvskov har valgt at fortsætte med det samme hold som sidste år, og det valg må man tillade sig at stille spørgsmålstegn ved, selvom alle heldigvis har noget at bidrage med.
Dan Loffredo giver et forfriskende grotesk bud på den russiske præsident Putin – til hest (!), men er faktisk bedst i et mere afdæmpet nummer med titlen “Det ku’ godt ha’ været mig” med tekst og musik af Lars Oluf Larsen. Men det er en god ide at huske at smile i revyens åbnings- og afslutningsnumre, når nu alle kollegerne gør det.
Maja Muhlack er en musikalsk gevinst for revyen, og bliver især forkælet med et nummer som “Sparetips”, der har både tekst og musik af Anne Dorte Michelsen. Det er ikke altid ens egne ideer, der er de bedste.
Anne Bergfelds spilleiver fremstår denne aften mere udpræget end hendes komiske talent, men da hun er kendt fra tv-serien “Badehotellet”, er hun muligvis revyens største trækplaster. Det spiller man også på i et underligt ufærdigt nummer, der i al fald ikke var klar til en revypremiere. Derimod kunne den søde lille hyldest til Nakskov godt at have tålt at være en del af revyen, og ikke blot en musikalsk aperitif, mens flere gæster var ude at ryge eller få frisk luft.
Komponist og kapelmester Jens Nørremølle får også lov til at optræde på scenen med en enkel kær lille vise med titlen “Jeg vil bare leve”. Han giver også en ukrediteret lille bid af “Jeg ved en lærkerede” fra kapelmester-pladsen, men skal huske at sætte sig, så snart han har sunget “jeg siger ikke mere”, hvis pointen skal gå hjem, for ellers bliver publikum forvirret på den dumme måde og tror det er en fællessang.
Thomas Findval Sølvskov er bedst i “Bar’ en lille drøm”, der har tekst af Esben Thaysen Nissen og musik af Christian Dahlberg. Ideen stammer dog fra Odense Sommerrevyen, hvor Lars Arvad med klædelig selvironi lancerede sig selv som årets fynbo. I Nakskov-udgaven undgår man ikke det selvsmagende, men det er trods alt det nummer, hvor Thomas Findval Sølvskovs komiske kvaliteter bedst kommer til deres ret.
For det er ved gud ikke alle tekster, der er gode i år, og iscenesætteren Troells Toya har i det mindste sørget for en god energi, så vi hurtigt kommer videre.
Men revydirektør Thomas Findval Sølvskov bør virkelig gå i tænkeboks, for revyen i Nakskov må blive endnu bedre, hvis den skal overleve længere end de fem års prøvetid. Det fortjener både Nakskov og publikum.
(Michael Søby)
