Anemonen er i anledningen af premieren på MYCELIUM blev omdannet til småbørnsteater, så man er klar til til at modtage denne usædvanlige forestilling: En babyorienteret danseinstallation produceret i samarbejde med det lille danseteater-kompagni Myka.
Scenerummet er inddelt i to dele indsvøbt i store stofstykker i svale farver. Her snor Kristian Refslund og Joel Fritzon sig omkring i My Grönholdt noget stillestående koreografi iført svampelignende klædninger. Ligesom svampe, der har evnen til at knytte sig til stort set alle materialer, mødes også disse to svampemænd i knus og kram på gulvet med stilfærdig baggrundsmusik af Erik Christoffersen til at berolige børn og barnlige voksne.
Som gigantiske paddehatte kan danserne også skyde op ad jorden, mens babyerne måbende stirrer på. Nogle selvlysende bånd gør de mest sprælske børn ekstra kåde, og pludselig er disse små mennesker en del af Anne Sofie Vermunds scenografi.
Efter knap 18 minutter er selve dansedelen slut og vi skal nu kigge på den ikke alt for inspirerende installation i scenografiens første del. Det virker dog som for lang tid, og man kunne med fordel have givet danserne mere materiale at arbejde med.
Andre babyforestillinger med bl.a. opera har vist, at man sagtens kan holde de helt små underholdt i en halv time, men det er straks værre med forældrene, der hele tiden vil fodre deres børn på den ene eller anden måde.
MYCELIUM er et spøjs lille forestillingen, der ikke får helt nok ud af det ellers ganske spændende univers, der danner rammen om denne kun semi-magiske danse installation.
(Michael Søby)
