Det er naturligvis George Bernard Shaws klassiske skuespil ”Pygmalion”, der ligger til grund for MY FAIR LADY, en af de mest sofistikerede musicals nogensinde. Alan Jay Lerners intelligente dialog og de raffinerede sangtekster klæder Frederick Loewe fortryllende melodier, og både George Cukors Oscar-belønnede film og Martin Lyngbos opsætning på Det Ny Teater forekommer uimodståelige.
Forestillingen har allerede vakt stor opmærksomhed, fordi den markerer Susse Wolds tilbagevenden til det teater, hvor hun debuterede i 1958 og hvor hun siden har oplevet utallige succeser – ikke mindst i samarbejde med sin mand, den nu afdøde instruktør, skuespiller og teaterdirektør Bent Mejding.
Men Susse Wolds præstation som den temperamentsfulde professor Higgins’ begavede og vittige mor er ikke blot nostalgi, men en moderne skuespillerpræstation, der giver os et nyt syn på denne dame. Fru Higgins nøjes nemlig ikke med at anskue sin søn med klare øjne, men hun er tydeligvis også en driftig og selvstændig kvinde, der har andet at gå op i end sin søns håbløse mangel på pli. Susse Wold har det helt rette format til rollen og ved, hvordan den rolle skal spilles, så den virker frisk og ny. Hun sætter barren højt, og gør tydeligvis også sine dygtige medspillere endnu bedre.
Peter Plaugborg demonstrerer et overraskende dynamisk kropssprog som professor Higgins, men han har også arbejdet med sit sprog, så vi tror på ham i rollen som en professor i fonetik. Sofie Topp Christensen åbenbarer en køn sangstemme og en god energi som Eliza, og vi tror på hendes udvikling.
Elizas vulgære sprogbrug i starten bør dog nedtones en smule. At Karen Hoffmann tilsyneladende har oversat ”lovely” til ”dajerlig” gør kun ondt værre, hvor ”dejelig” ville have været en mere acceptabel løsning. Eliza er jo ikke retarderet, men har bare ikke haft en privilegeret opvækst.
Tommy Kenter skaber et festligt portræt af Elizas far, godt hjulpet af ensemblet, koreografen James Leech, og Per Engstrøm, der har stået for den musikalske indstudering. Kim Hammelsvang og Hanne Uldal får ligeledes meget ud af deres biroller som Oberst Pickering og Mrs. Pearce.
Sebastian Harris er både sød og sjov som den forelskede Freddy, men han havde fortjent mere ro til at fortolke den betagende sang ”På den vej hvor du bor”, der jappes for hurtigt igennem af orkestret, mens der foregår for meget andet på scenen.
Martin Lyngbos iscenesættelse er ellers fyldt med fine detaljer fra den balletagtige skildring af Elizas barndom under overturen til hans uhyre vellykkede opdatering af forestillingens efterhånden noget forældede slutning.
Med et enkelt greb og uden at ændre et komma bringer Martin Lyngbo historien om Eliza ind i en ny tid. Andre har forsøgt det før – også i forbindelse med danske produktioner, uden at det har fungeret optimalt. Men det gør det på Det Ny Teater i en pragtopsætning med atmosfærerige kulisser og overdådige kostumer af Paul Farnsworth. Så skynd dig at booke billetter, for denne MY FAIR LADY-forestilling bør man ikke gå glip af.
(Michael Søby)
