Thomas Høg, Lasse Aagaard og Sune Svanekiers populære musical om Dronning Margrethe har netop indtaget Musikhuset i smilet by Aarhus, hvor Dronningen både er en flittig og yndet gæst. Premierepublikummet tog da også godt imod hyldestmusicalen med både våde øjne og stående bifald.
Ny på holdet er den lokale skolepige Silje Ruby i rollen som “Daisy”, den yngste af forestillingens 4 Margrethe’r, og hun spiller og synger med samme naturlighed, som kendetegnede Lily Hanskov Aginskys indsats ved premieren på Det Kongelige Teaters Gamle Scene tidligere på året.
Prinsesse Margrethes ankomst under 2. verdenskrig fremstilles som et lille lys i mørket, og forestillingen igennem skildres hun gennemgående positivt, omend de kritiske indslag fylder mere efter pausen. Også i Århus forbløffes man over, hvor underholdende og velfungerende en forestilling, som iscenesætter Mads M. Nielsen har fået skabt i Benjamin La Cours rustikke men bevægelige scenografi.
Dronningens talrige meritter i udlandet og de mange historiske internationale personligheder, hun har mødt, synes ikke at have interesseret musicalens skabere synderligt. Men der er faktisk også rigeligt med stof at i give sig i kast med, og man kunne sågar med fordel have skåret 2. akt. med et kvarter, så forestillingen længde kom tættere på to-en-halv time.
Emilie Groth og Xenia Lach-Nielsen brillerer begge med vokalt overskud som de to mellemste Margrethe’r, men det er og bliver Ulla Henningsen, der både sjæleligt og sangligt samler forestillingen og giver den format. Selv når situationerne og replikkerne truer med at blive lige lovlig ugebladsagtige, formår hun at hæve sig over trivialiteterne og stråle som en livsklog dronning, hvis popularitet aldrig for alvor har været i fare.
Ligesom Helen Mirren gav det definitive portræt af Dronning Elizabeth i filmen “The Queen”, fremstår Ulla Henningsen, som den Dronning Margrethe, som vi i modgang og medgang aldrig er holdt op med at elske og beundre.
De tre forskellige udgaver af Prins Henrik supplerer hinanden godt. Sebastian Harris leverer et musikalsk højdepunkt i forestillingen som den unge prins, Morten Lützhøft fanger den midaldrende prins’ franske accent sublimt og Peter Schrøder rammer Prins Henriks frodige folkelighed præcist Nævnet bør også Tine Gotthelf som dronning Ingrid, Kim Hammelsvang som kabinetsekretær og Søren Bech-Madsen som Prins Henriks far.
Trods anstrøg af sæbeopera mærker vi kærligheden til Margrethe i både ord og toner i Thomas Høg, Lasse Aagaard og Sune Svanekier forlæg, og det bliver i sidste ende afgørende for vores oplevelse. Mikkel Rønnow og hans orkester får musikken til at leve. Så måske Dronning Margrethe med tiden vil forsone sig med musicalens uhyrligheder og i stedet opleve værket som det kærligt kys med tak for livsindsatsen, det dybest set også er.
(Michael Søby)
