Instruktøren Pawo Choyning Dorji opnåede et verdensgennembrud og en Oscar-nominering for sin betagende og billedskønne film “Skolen ved verdens ende”, der med empati skildrede en ung lærers ankomst til og ophold på en lille bhutansk landsbyskole. Nu er han tilbage med en underfundig og livsklog fabel om MUNKEN OG GEVÆRET.
Som det sidste land i verden får Bhutan adgang til TV og internet, og som sidste del af modernisering skal der indføres demokrati i landet. Det er lettere sagt end gjort, for ingen har prøvet det før og de færreste har lyst til forandring. Samtidig efterlyser en gammel munk et våben, og man fornemmer en vis nervøsitet for at overgangen til en ny styreform kan ende i krig.
MUNKEN OG GEVÆRET har allerede vundet flere internationale priser, og var shortlisted til en Oscar som bedste internationale film sidste år – men ligesom det danske bud “Bastarden” forgæves. MUNKEN OG GEVÆRET er dog en film med noget på hjertet, og med samme rene tone, der kendetegnede mesterværket “Skolen ved verdens ende”.
