George Bernard Shaw er i dag mest kendt for ”Pygmalion”, forlægget til musicalen ”My Fair Lady”. Men før han blev en del af det etablerede teater, skabte han det kontroversielle skuespil MRS. WARREN’S PROFESSION.
Shaw skrev stykket i 1893, men censuren forhindrede længe en opførelse pga. den meget ligefremme skildring af den ældste af alle professioner. Fem år senere blev den inkluderet i udgivelse af Shaw’s ”Plays Unpleasant”, og i 1902 blev teksten opført ved et privat arrangement.
Den første offentlige opførelse fandt sted i New York i 1905, og resulterede blandt andet i masse-arrestationer inklusiv de medvirkende skuespillere, og først i 1925 fik MRS. WARREN’S PROFESSION endelig lov til at blive opført I forfatterens hjemland.
Senere fulgte blandt andet en filmversion med Lili Palmer og en tv-udgave med Coral Browne, samt en Broadway-opsætning med Ruth Gordon og Lynn Redgrave som mor og datter.
I denne National Theatre Live-transmission spilles titelrollen af Imelda Staunton (herhjemme kendt for sit Oscar-nominerede spil som ”Vera Drake” i Mike Leigh-filmen af samme navn). Stauntons egen datter Bessie Carter (fra streamingserien ”Bridgerton”) har rollen som Mrs. Warrens datter, en moderne fremsynet kvinde, der får sin verden vendt på hovedet, da hun finder ud af, at moderen i sin ungdom har ernæret sig som prostitueret og at hun har tjent sin formue på det bordel, som hun stadig er indehaver af.
Staunton er ikke den eneste Downton Abbey-skuespiller i forestillingen. Også Kevin Doyle (den kronisk uheldige Molesley) dukker op som kirkens hårdt prøvede repræsentant.
Rammerne er smukke og passende konventionelle i Dominic Cookes iscenesættelse, der har kvinders livsvilkår som hovedfokus. Cooke har tidligere fået det bedste frem i Imelda Staunton. Hendes ”Losing My Mind” fra ”Follies” var et karrierehøjdepunkt, og det er hendes afsluttende opgør med datteren også. Vi forstår hendes gamle luder, og derfor virker slutningen også ekstra brutal. Men den understreger også, at George Bernard Shaw stadig har noget på hjertet som dramatiker 100 år efter stykkets første offentlige opførelse i London.
(Michael Søby)
