På trods af at tegnefilmstjernen Snehvide optræder i forestillingens titel, bør man ikke bilde sig selv ind, at MORDFORSØG PÅ SNEHVIDE er egnet til eller for den sags skyld acceptabel underholdning for børn.
Dramatiker Lucas Svensson har skabt dunkel og dystert univers, der rent scenografisk faktisk har hentet inspiration fra eventyrets verden, og flere af kulisserne bringer mindelse om Grimms eventyr. Men i hænderne på den ofte originale iscenesætter Egill Pálsson bliver MORDFORSØG PÅ SNEHVIDE også en fortælling om to generationer kvinder, der næsten føler sig i familie, men mest opfattes som rivalinder.
Handlingen berettes af to sokkedukker, der både ligner og lyder som Kaj og Andrea, selvom de tilsyneladende har bopæl i skridtet på to af handlingens hovedkarakterer. Historien kunne have udspillet sig i går. Vi starter vest fra Allerød for at ende i det indre København, hvor lykken måske venter lige om hjørnet, hvis man altså er dværg.
Snehvide (ikke helt uskyldigt spillet af Miranda Godvil) drømmer i stedet om at lære at deepthroate og får da også sin sag for undervejs, men hvem er nærmere til at lære hende kunsten, end hendes Chablis-slugende stedmor?
Iført en gennemført vulgær gulddragt og diverse former for aldersbefængte solbriller tegner Charlotte Elizabeth Munksgaard et overdådigt grotesk portræt af en den såkaldte onde dronning, der forsøger at bevare bare en smule værdighed i den mandeverden, som hendes mand er konge i. Han scorer kassen ved at sælge havenisser til den kinesiske middelklasse og tænder mere på en god forretning end sin kones aldrende men dog nybarberede skræv. Her bør det for en god orden skyld nævnes, at denne scene (der omfatter fuld frontal nøgenhed) gestaltes med ikke ubetydelig tapperhed af to minidukker, der fortjener al mulig ros.
Henrik Birch spiller kongen med lune, og varetager også rollen som den mindst ligeså klamme chauffør (vor tids jæger?). Men Birch sender også pludselig nogle farlige blikke, som gør, at vi aldrig føle os trygge ved de mandlige karakterer på Teater FÅR302.
Komponist og lyddesigner Klaus Risager bidrager også positivt til den trykkende stemning, og Me Lunds oversættelse har heldigvis både saft og kraft. Få teatre formår som Teater FÅR302 at gå linen ud, når der skal spilles absurd.
Ingen i dette land gør det bedre end Charlotte Elizabeth Munksgaard, der føjer nye facetter til udtrykket “det glade vanvid” for hver nye opgave, hun påtager sig. Det er ikke mindst hendes personlige triumf, der giver MORDFORSØG PÅ SNEHVIDE et vis format.
(Michael Søby)
