Performancekollektivet Ruby Gamache fik deres gennembrud med den Reumert-nominerede forestilling “Tyk”. Nu er de tilbage med forestillingen MOR, og hele kollektivet bidrager denne gang til projektet.
Astrid Hansen Holm har således leveret en del tekster, og på scenen møder vi fem gæve kvinder, der ikke nødvendigvis er skuespillerinder eller for den sags skyld mødre. Men moderskabet har haft betydning for dem alle, hvad enten de har fået fertilitetsbehandling eller bare ikke fundet en mand, de vil have børn med, eller født børn under svære smerter.
På Edisons anneksscene Siloen er fundamentet i Anna Gammelgaards scenografi orange, men domineret af 250 lyse stofbleer bundet sammen til et imponerende kludetæppe.
Via dagbogsnotater kommer vi tæt på disse kvinder tanker om og forventninger til moderskabet, og til dels også deres erfaringerne på rejsen dertil.
Iscenesætter Petra Ablerberth-Wik får ikke blot det bedste frem i sig selv på scenen, men også i sine kolleger: Camilla Bang kan nemlig både synge og komponerer, Julie Thalund har en stærk gennemslagskraft som performer, Gunilla Lind har stået for en diskret opfindsom koreografi, og Anna Gammelgaard skabt den helt rigtige ramme om forestillingen.
Der er med andre ord dømt succes på Edison, for MOR kan slet ikke undgå at blive et tilløbsstykke.
(Michael Søby)
