MONSTER (2023)

★★★★☆☆

Japans mest lyriske filmskaber Hirokazu Kore-eda er på banen igen med et fascinerende drama, der synes inspireret af landsmanden Akira Kurosawas mesterværk “Rashomon – Dæmonernes port”. Ligesom Kurosawa fortæller Kore-eda tilsyneladende den samme historie set fra tre forskellige vinkler. I dette tilfælde er omdrejningspunktet drengen Minato, der pludselig begynder at opføre sig som en zombie.

Hans mor (spillet af Sekuda Ando fra Kore-edas guldpalme-vinder “Shoplifters”) får en mistanke om, at problemet skyldes læreren Hr. Hori (en fin indsats af Eita Nagayama), og konfronterer herefter læreren og skolens rektor – dog uden nogen forløsende afklaring.

Men Minato (Soya Kurokawa) har en nær hemmelig relation til den yngre dreng Yori, som bliver chikaneret af de større drenge inklusiv Minato, når de store drenge også presser ham. Det er blandt andet derfor Hr. Hori har et horn i siden på Minato. Men for Yori er Minato alt andet end et monster.

MONSTER (“Kaibutsu”) er en kompleks historie med tre forskellige toner undervejs, men manuskriptet hænger faktisk godt sammen trods de bevidste toneskift, og Yûji Sakamoto blev da også belønnet for sin manuskript på filmfestivalen i Cannes, hvor filmen også blevet hædret med den såkaldte Queer-palme.

MONSTER skulle også blive den sidste film, som Japans berømmede Ryûichi Sakamoto skrev musik til. Filmen er da også tilegnet den store filmkomponist bag titler som ”Merry Christmas Mr. Lawrence”, ”Den sidste Kejser” og ”The Revenant”.

Hirokazu Kore-eda får også denne gang en række fine præstationer ud af sine medvirkende, og ligesom i Kore-edas “Nobody Knows”, der indbragte den kun 14-årige Yûya Yagira prisen for Cannes filmfestivalens bedste skuespillerpræstation, er det filmens unge, som gør størst indtryk: Soya Kurokawa som den forpinte Minato og Hinata Hiiragi som den lille ukuelige Yori.

På trods af titlen er filmen ikke en gyser, men snarere en filmisk ode til nænsomheden.