Var man blandt de heldige, der for 41 år siden oplevede Charles Aznavour i et relativt nybygget musikhus i Aarhus, glemmer man det ikke. End ikke Frank Sinatra, der havde optrådt i Royal Albert Hall i London nogle få måneder forinden, havde samme gnistrende intensitet og samme glød i stemmen som den lille armensk-franske sanger og sangskriver.
Så selvfølgelig skulle der også laves en film om denne mand, hvis død udløste landesorg i Armenien og en mindehøjtidelighed i Paris i samme område, hvor Napoleon blev begravet.
MONSIEUR AZNAVOUR er bestemt ikke nogen ukritisk film, men samtidig respektfuld for hans loyalitet mod sine rødder og for hans enorme indsats som sangskriver og sanger gennem mer end 60 år.
Digteren Fabien Marsaud (kendt som Grand Corps Malade) har instrueret filmen i samarbejde med Mehdi Idir, og de høstede allerede succes med filmen ”Step by Step” (”Patients”). Man mærker en forståelse for den kamp, som Charles Aznavour har måtte kæmpe for at klare sig siden han var barn, og vi oplever, hvordan han må betale en hård personlig pris for hans manglende evne til at lægge den fra sig for sin families skyld.
Hans flotte filmkarriere, der udløste en æres-César fra Det Franske Filmakademi berører kun kort via en enkel scene med Francois Truffaut, der gav ham karrierens mest ikoniske filmrolle i ”Skyd på pianisten”, men Aznavour var mindst ligeså god i André Cayattes guldløve-vinder ”Broen over Rhinen” (”La Passage du Rhin”) og i Volker Schlöndorffs ”Bliktrommen”, der modtog både en guldpalme i Cannes og en Oscar i Hollywood.
Det ændrer dog ikke på, at MONSIEUR AZNAVOUR er blevet en af de fineste filmbiografier i nyere tid med en pragtpræstation af Tahar Rahim som den karismatiske Charles Aznavour.
Aznavour endte også med at få samme honorar som Frank Sinatra, da han optrådte i USA, så en vis retfærdighed er der dog stadig i denne verden.
