Der er god grund til at at fryde sig over forestillingen MODERNE, der spiller udvalgte dage på det ellers så traditionsbundne Pantomimeteater i Tivoli. Men ligesom Per Lundsgaards “Tivolidrømme” indgår de fire små nye balletter, der udgør MODERNE, også i en ikke blot forsvarlig men nødvendig fornyelse – selv for et teater som Pantomimeteatret.
Selvfølgelig skal der fortsat være gamle pantomimer på scenen ligesom diverse nyere forestillinger med Dronning Margrethe som scenograf vil være velkomne gensyn mange år ud i fremtiden. Men det klæder faktisk teatret at have fire nye mini-balletter på repertoiret, og så supplerer de fire mini-balletter tilmed hinanden, selvom de er vidt forskellige. De præsenteres sågar i den helt rigtige rækkefølge.
På trods af titlen HIT AND MISS er den første mini-ballet en utvetydig succes, fordi den netop signalerer en koreografisk nysgerrighed, der virker forfriskende. Koreografen Robert Thomsen, der p.t. også fryder på Pantomimeteatret som den dansende H. C. Lumbye i Per Lundsgaards fortryllende “Tivolidrømme”, vandt i 2021 koreografikonkurrencen CPH MADE med den liflige mini-ballet “Meet Cute”.
HIT AND MISS viser i lighed med “Meet Cute”, at moderne ballet ikke behøver at være selvhøjtideligt, og at Robert Thomsen meget vel kan være den mand, der skal føre den klassiske pantomime ind i en ny tid. Denne trekantskomedie bekræfter i al fald, at Robert Thomsen er klar til større koreografiske opgaver.
Jennifer Wagstaffe befæster sin status som Pantomimeteatrets førende karakterkomedienne, og hun er omgivet af flere af teatret mest charmerende mandlige dansere bl.a. den joviale Vincent Vernal og gavtyven Francesco Capasso, der med sin smittende spilleglæde er blevet en vigtig del af ensemblet.
Man bør helt klart vælge en dag, hvor en håndfuld af Tivoli Big Bands dygtige folk spiller musik af Larry Clinton, Bea Wain, Duke Ellington og Pee Wee Hunt live. Musikken har ligefrem været inspirationen bag værket og synes at være i symbiose med historien om hvordan heldet kan svigte, når kærligheden er på spil.
Peter Bo Bendixen er ikke udelukkede balletmester for Tivoli Ballet Skole, men også en fin koreograf. Han behøver kun fire minutter til at overbevise os via NO SURPRISES, der ikke overraskende har musik af Radiohead. Laurie Nielsen, Ida Marie Krings og Maia Gastal får virkelig chancen for at vise deres værd i en stringent fremført ballet, der tager udgangspunkt i trin fra de daglige prøver.
Iscenesætter Ulrik Birkkjær dansede selv den ene af de to herreroller i Myles Thatchers blødende smukke “pas de deux” STARRY STARRY NIGHT, da den i 2021 havde premiere i Østre Gasværk som en del af København Danser-festivalen, som Birkkjær er kunstnerisk chef for.
Titlen er hentet fra Don Mcleans uopslidelige ballade “Vincent” om den sindslidende maler Vincent Van Gogh, og “Starry Starry Night” forener på smukkeste vis tekstens empati og smerte. Denne aften blev balletten danset af Louka Do Vale Tinoco og Antonio Russo, så ikke et øje var tørt blandt publikum.
Moderne-programmet afrundes med Esther Lee Wilkinsons WARM. Hun lader fire dansende karakterer mødes for sammen at finde fælles livgivende kræfter. Esther Lee Wilkinsons ser Tivoli som “en boble af løssluppen energi, sjov og ballade, kaos, lys og balloner” og resultatet forplanter sig også til publikum.
Anna Zavalloni, Laurie Nielsen, Carl Anton Rise Jacobsen og ikke mindst Antoniomanuel Calvanese formidlede den dynamiske Tivoli-stemning med overbevisning.
MODERNE måtte gerne blive et tilbagevendende format på Pantomimeteatret, og der bør ligeledes være mindst en længere ballet koreograferet af et nyere talent.
(Michael Søby)
