MISSION IMPOSSIBLE 7 – DEAD RECKONING Part One

★★★☆☆☆

Efter en række box office-skuffelser denne sommer, skal det blive spændende at se, om det igen i år er Tom Cruise, der skal redde omsætningen i de danske biografer denne sommer.

Hans seneste film ”MISSION IMPOSSIBLE: DEAD RECKONING PART ONE” har afgjort nogle spektakulære actionscener, der blandt andet omfatter en hektisk biljagt i Rom og den vildeste action-scene i og på Orientekspressen, som man endnu har set.

Instruktøren Christopher McQuarrie formår også at udnytte location-optagelserne – fra betagnede ørkenoptagelser nær Abu Dhabi til skønne bjerglandskaber i Østrig. Rebecca Ferguson og Vanessa Kirby synes at dyste om vores opmærksomhed, men Simon Pegg og Cary Elwes klarer sig alligevel bedst.

Tom Cruise har nok ikke helt samme karisma som i den seneste “Top Gun”-film, men mindre kan muligvis også gøre det, og hans effektivitet i materiale som dette lader sig ikke fornægte.

Men med en spilletid på godt 2 timer og 43 minutter (!) bliver Tom Cruise simpelthen sin egen værste fjende. For hverken filmens plot om jagten på en meget speciel nøgle eller Tom Cruises karakter Ethan Hunt kan holde til så lang en spilletid, og når filmen så ikke rundes af tilstrækkeligt elegant, men højest som man kunne forvente det af en ordinær tv-serie, så undgår filmen ikke at skuffe en smule.

Om det så er nok til at gøre denne 7’er i serien til et box office flop er tvivlsomt, for ligesom med den nye Indiana Jones, så leverer også MISSION IMPOSSIBLE 7 – DEAD RECKONING Part One den forventelige vare et langt stykke af vejen i al fald.