Nobelprisvinderen Jon Fosse har skrevet et minimalistisk filmmanuskript, der ligger i smuk fornemmelse af hans teaterstykker, hvor ikke er stavelse synes overflødig. I filminstruktøren Erik Poppe har han tydeligvis fundet den helt rette mand til at visualisere manuskriptforfatterens ideer.
Resultatet er blevet en eftertænksom norsk kærlighedsfilm om to mennesker, der måske ikke skulle have haft hinanden. Både Fosse og Poppe give sig vældig god tid, hvilket næppe tiltaler zappe-generationerne, selvom det sikkert ville være sundt for dem at se en film som MIN KÆRE.
Asle (sympatisk og rodløs spillet af Leo Magnus de la Nuez) spiller musik med et band i en lille norsk havneby. Efter koncerten kommer pigen Gerd (Kristi-Helene Engeberg) op til ham og komplimenterer ham så hyppigt for musikken, at man fornemmer, at det vist ikke kun er musikken, hun er glad for. De ender med at have sex sammen, og kort efter er Gerd gravid.
Men Asle er sømand, og må tjene sine penge på havet, men den stilfærdigt insisterende Gerd vil tydeligvis gerne have barnet, og Asla vil bare gøre det rigtige.
Så de får et barn og stifter en familie, men det bliver stadig sværere for Gerd at være så meget alene med sit barn, mens manden sejler på havet.
Asle savner primært sin søn, for Gerd bebrejder ham alligevel for meste. Og en dag er Gerd atter at finde på spillestedet i håb om at finde en mand, der vil hende.
Skuespillerpræstationerne er underspillede og sarte, og de lokkende naturscenerier understreger i den grad naturens tiltrækning for en mand som Asle. Sønnen savner også sin far, men måske har Asle bare ikke hele pakken?
MIN KÆRE er en utvetydig nynorsk film om de fatale livsvalg, der med tiden indhenter dig – uanset om du ønsker det eller ej.
