Britten David Eldridge er kendt for Broadway- og West End udgaven af “Festen”, men også “Market Boy”, “Under The Blue Sky” og “Knot of the Heart” har bekræftet hans position som en af sin generations store dramatikere.
Hans trilogi om kærlighedens storme blev indledt med den anmelderroste forestilling “Beginning”, og nu kan man så opleve den selvstændige efterfølger “Middle” på Svalegangen i Århus under den danske titel MIDT I LIVET.
Den begavede scenograf Edward Lloyd Pierce har skabt et bevægeligt kvadratisk køkkengulv, der på forbilledlig vis afspejler, hvordan jorden under dette midaldrende par i bogstavelig forstand flytter sig, når alle de ord, man ikke vil høre, bliver sagt af den, man elsker.
Per Smedegaard har i sin iscenesættelse ikke misset en nuance i teksten, og man får i den grad lyst til at se og høre flere af David Eldridges dramatiske værker, og gerne i Maria Laumarks oversættelse.
Der er skuespillere, der ikke er kendte fra “Vild med dans”, men blot gennem hårdt arbejde har arbejdet sig op til at blive blandt de bedste indenfor deres fag. De synes i år at have taget til genmæle overfor tidens overfladiske tankegang – også i dele af teatermiljøet. Ikke via slagord, men alene i kraft af deres scenekunst. Det så man for nyligt på Aalborg Teater i Jon Fosse-forestillingen “Drøm om efterår”, og nu sker det igen i MIDT I LIVET på teatret Svalegangen i Århus. Maja Juhlin og Caspar Juel Berg har næppe nogensinde været bedre, end som det par, vi møder en hudløs nat i deres køkken.
Kvinden prøver forgæves at få manden i tale, men han prøver at undgå hendes ord. Endelig lykkedes det for hende at få ham fortalt, at hun ikke elsker ham mere. Hun forsøger så nænsomt som muligt at give udtryk for, at hun føler sig ensom og keder sig i sit liv, og at hun ikke har fået det ud af livet med ham, som hun havde håbet og nu er løbet kørt: Hun har mødt en anden.
Han forsvarer sig ved at sige, at hun aldrig for alvor har konfronteret ham med denne udvikling, og at han faktisk også føler sig ensom i sin pendler-tilværelse, der holder ham væk fra kone og barn flere dage om ugen, men at han ikke – trods mulighederne – har givet efter for sine lyster, mens han har været væk hjemmefra. Det har hun heller ikke, fastslår kvinden, men skal hun blive boende, vil hun vedblive med at se den anden, hvilket manden nægter at acceptere.
MIDT I LIVET konfronterer os med vore egne bristede illusioner og alt det, vi ikke nåede eller opnåede. Men er det nødvendigvis ens partners skyld, eller er det uundgåeligt, at vi aldrig kan opnå alt det, vi drømmer om?
Maja Juhlin og Caspar Juel Berg formår at holde et spejl op foran os, og ingen kan gå upåvirket hjem fra MIDT I LIVET takket være deres fintfølende og sanselige samspil, der er en Reumert-nominering værdig.
(Michael Søby)
