Den russiske instruktør Timur Bekmambetov fik et gennembrud med voldsfilmen ”Peshavarskiy vals”, der indbragte ham instruktørprisen på Karlovy Vary-filmfestivalen i 1994, og siden har er det blev til en lang række B-film, flere af dem populære, men få af dem seværdige ud fra kunstneriske perspektiver.
Nu har han valgt at skabe en fremtidskrimi, der taget udgangspunkt i det amerikanske retssystem, hvor øverste myndighed er styret af AI (på dansk også kendt som ”kunstig intelligens”). Den AI-styrede retssag, vi følger i filmen, har undervejs nogle tvivlsomme ræsonnementer, der dog stadig giver mere mening, end det der sker i virkelighedens USA i øjeblikket.
Chris Pratt spiller en dygtig kriminalbetjent, der pludselig bliver anklaget for at have myrdet sin kone, og vi følger ham i halvanden time, hvilket er den tid, han får til at bevise, at han er uskyldig. Rebecca Ferguson, der tidligere på sæsonen leverede en af sine bedste præstationer i Kathryn Bigelows ”A House of Dynamite”, spiller den anklagedes eneste forbindelse til myndighederne, men hverken hun eller Chris Pratt kan stille noget op med det alt for skematiske manuskript.
Den politiske satire forekommer meget rustik, og vi får næsten ikke lov til at tænke selv. Konceptet til filmen synes således at være en bedre film værdig, men indenfor de rutineprægede amerikanske kriminalfilm er den egentlig ikke værre end så meget andet.
