Man kan trygt begive sig til den hyggelige kro i Menstrup, hvor direktør Lene Rahbek Søgaard er garant for, at alle får en god behandling af det både dygtige og sympatiske personale.
Før aftenens revypremiere var Menstrup Garden naturligvis på pletten, og sørgede for, at man kom i god stemning, mens man nød sin velkomstdrink.
Man kunne også nå et lille besøg i den atmosfærefyldte gårdhave, inden at dørene til festsalen åbnede, og den vakse og hjælpsomme tjener Omar viste vej til pladserne. Hyggepianisten Sten Lindegaard bidrog til gode vibrationer ved bordene, og der var sågar mulighed for en lille svingom både før og efter revyen.
Revymenuen bestod af tre velsmagende retter, og man gjorde klogt i også at levne plads i maven til kaffen og Menstrup kroens med rette berømmede kransekage. Så var man i den grad også parat til at se revy.
Christian Dahlbergs tre-mands orkester slog den muntre tone an, så revyrevydirektøren Jesper Søgaard og hans ligeså veloplagte kolleger Thomas Mørk, Jens Hauvgaard Jepsen, Cecilie Thiim og Tina Mundt Nedergaard kunne byde velkommen. Vi fik ”Hele Pakken”, et kækt åbningsnummer, der ligesom finalen havde Thomas Mørk som forfatter.
Aftenens øvrige numre bød på en god blanding af tekster skrevet af revygiganter som Leif Maibom og unge talenter som Mads Gregersen og Daniel Lassen. Nogle få kvindelige forfattere havde også sneget sig ind inkl. Tina Mundt Nedergaard.
Det var bestemt ikke alle tekster, der forekom lige velskrevne, men de medvirkende formåede at få at få noget ud af lidt. Et nummer som “Boris og Vladimir” vil således ikke blive husket for sin litterære værdi, men at lave et nummer, hvor der spilles på fjerløse fjerkræ er så befriende gakket, at man bare må overgive sig til latteren.
Jesper Søgaard, der startede med i optræde for snart et halvt århundrede siden i København drengekor, havde en fin hyldest til hele Danmarks Dirch, som blev et emotionelt højdepunkt denne aften. Teksten var af iscenesætteren Peter Holst-Beck, der aftenen igennem havde forsøgt at støtte sine skuespillere.
Jens Hauvgaard Jepsen trak også i år store veksler på sin besnærende uskyld, som klædte langt de fleste numre, han medvirkede i, og Tina Mundt Nedergaard kunne også i år illudere som drengen Mikkel. En karakter, der dog i lidt for høj grad synes inspireret af Trine Gadebergs Pelle.
Thomas Mørks alsidige revytalent kom til sin ret i flere numre bl.a. som foredragsholder om det foruroligende danske drikkevand og den energiske Cecilie Thiim fik en nydelig Menstrup-debut med en stemme, der blev en gevinst i ”Den jeg elsker”, aftenens store vokale nostalgitrip.
Koreografen Vivi Siggaard havde tydeligvis gjort, hvad hun kunne, men man fornærmer ikke nogen ved at fastslå, at ikke alle revyens medvirkende var lige gode dansere. Det ændrer dog ikke på, at Menstrup Revyen bestemt er et besøg værd, og at det kunne være en god ide at overnatte på kroen i de efter sigende behagelige senge.
(Michael Søby)
