Er man blandt de uheldige, der missede premieren på Menstrup Revyen, og derfor gik glip af Menstrup Gardens altid festlige optakt, bør man ikke fortvivle. For MENSTRUP REVYEN 2025 hylder Menstrup Garden i et uhyre festligt åbningsnummer, der med det samme får lattertårerne til at trille. ”March for fred” har tekst af Peter Holst Bech, der også er iscenesætter af Menstrup Revyen 2025.
Ved denne hyggelige eftermiddagsforestilling for det såkaldte grå guld forkæles gæsterne med gammeldags mør oksesteg, sovs og diverse grønsager samt til dessert: En liflig citron/appelsin-fromage. Man gør klogt i også at bestille kroens berømmede kransekage til kaffen hos det høflige personale, men så er man også godt rustet til to timers musikalsk revyunderholdning.
Christian Dahlberg og hans musikere Peter Ravn og Josef Aarskov sørger for vellyd hele aftenen, og Vivi Siggaards koreograf tilfører de medvirkendes optræden ekstra elegance.
Revyfatter Jesper Søgaard har samlet et alsidigt hold og giver dem generøst plads på scenen. Selv står han blandt andet i spidsen for et nummer om ”Den nordiske ånd” forfattet af Peter Holst Beck, og det klæder ham.
Tina Mundt Nedergaard er kær både som hårdt arbejdende indvandrer i Jan Svarrer og Søren Anker Madsens ”Pakkepost” og som spejderdrengen Mikkel, der godt kunne være fætter til Trine Gadebergs Pelle.
Der bliver gjort en del grin med Jens Hauvgaard Jepsens størrelse, men han er faktisk sjovest, når han agerer aldrende musiker i ”100års jubilæet”. Peter Andersen kløjs desværre i et i forvejen ujævnt dronninge-nummer, men havde derimod både stil og ynde som den lille havfrue.
Lisbeth Kjærulff forgylder Lukas Birchs vovede tekst til ”Samtykkens vej” og kan også synge, så det er en fryd. Anne Karin Broberg er på hjemmebane som Fru Van der Gockenleif og men er allerbedst når hun swinger i ”Masterclass i moden magi”, der havde vundet ved kun at være en sang.
Gunvor Reynberg sørger for, at der rundes af med poesi takket være hendes tekst til ”Håbet er lysegrønt” ledsaget af Christian Dahlbergs kønne melodi, og således lykkedes det ”Guldholdet” at få succes, selvom langt fra alle teksterne i år var lige gode.
(Michael Søby)
