Det er ikke først gang, at Susanne Breuning fremfører Bodil Steen-kabareten MED PARYK OG VANTER. Faktisk er det næsten 30 år siden – i 1996, at kabareten havde premiere på Allégade 10. Ligesom hendes Marlene Dietrich-forestilling “En blå engel” er den blevet en del af hendes teaterbagage, og pynter stadig i ethver stemningsfyldt rum – i dette tilfældet mødelokalet på Snekkersten havn.
Bodil Steen var kun et barn, da hun dansede på en tromme for 25 øre og blev bemærket i Helsingør-revyen 1939. Samme år fik hun en markant birolle i spillefilmen “I dag begynder livet” som fremmelig lillesøster overfor en række af datidens store stjerner: Sigfred Johansen, Berthe Qvistgaard, Ib Schønberg og Maria Garland. Senere oplevede hun personlig succes i film som “Hendes store aften”, “Vores lille by”, “Det var paa rundetårn” og “Mor bag retten”. Hendes største teatertriumf fik hun som moderen i “En duft af honning”, der også blev et gennembrud for den unge Ghita Nørby i rollen som hendes datter.
Susanne Breuning, der via sin mor Jytte Breuning mødte Bodil Steen, har skrevet forestillingen i samarbejde med Torben Sigersted, og har blandt andet hentet inspiration i Bodil Steens bog “Mine 10 ægtemænd” (Bodil Steen var dog kun gift fem gange – plus det løse…).
Susanne Breuning forgylder hver en stavelse af de viser, som fortræffelige rimsmede som Knud Pheiffer, EPE, Åge Stentoft, Børge og Arvid Müller og Poul Henningsen (P. H.) har begået, ligesom den storartede pianist Kenneth Sichlau får musikken til at leve. Titler som “Kallemand”, To nye tænder”, “Vardes vilde liv” og “Rakat visen” tåler bestemt genhør, og den rørende og noget oversete “Vidste du det?” funkler og fortryller, når den bittersødt fremføres af en sublim Susanne Breuning.
Tempoet er højt – ligesom humøret! – og at dømme efter Claus Seidels fabelagtige teatertegning efter premieren i 1996 har tiden været nådig ved Susanne Breuning. Hendes sceniske udstråling er og bliver magisk, og spørgsmålet er, om hun nogensinde har været bedre? Det vil derfor være en tragedie, hvis der ikke var flere, som fik glæde af hendes kabareter, som tydeligvis stadig formår at fænge et publikum.
(Michael Søby)
