MASTERS OF THE UNIVERSE er stort anlagt underholdning for børn og barnlige sjæle med en selvironisk hovedrolleindsats i centrum. Men desværre føles filmen alt for lang.
Instruktøren Travis Knight har sans for de store optrin, og den seneste film i den populære franchise keder først mod slutningen. Travis Knight har simpelthen problemer med at få sin film rundet af, og de sidste 20 minutter føles næsten overflødige.
MASTERS OF THE UNIVERSE fremstår dog som en flot produktion, og Nicholas Galitzine, der ellers virkede mere fåret, end godt var i det dyrevenlige komedie-drama ”Fårbrydelsen”, har glimt i blikket såvel som vug i hofterne (når det tager ham) i MASTERS OF THE UNIVERSE.
Han spiller Prins Adam, der efter 15 års adskillelse fra sit sværd vender tilbage til Eternia. Men Skeletors har smadret hans barndomshjem, og derfor allierer han sig med sin gamle læremester Duncan (karismatiske Idris Elba) for at fremstå som den helt, som han altid gerne har villet være: He-Man.
Både filmkulisser og underlægningsmusik hælder i retningen af det pompøse. Teknisk fungerer filmen optimalt, men det er i sidste ende ikke helt nok.


