Dick Powell, Robert Montgomery, James Garner og Elliot Gould har alle spillet Phillip Marlowe i diverse Raymond Chandler-filmatiseringer, men det er alligevel Humphrey Bogart, der for alvor gjorde karakteren legendarisk på film overfor Lauren Bacall i Howard Hawks’ klassisker “The Big Sleep”.
I den seneste MARLOWE er det så blevet Liam Neesons tur til at spille den berømte detektiv, og han tilfører rollen noget livstræt og verdensfjernt. Ikke ulig Robert Mitchum, der spillede Marlowe hele to gange, bedst i “Farvel min elskede” fra 1975.
Den seneste film om MARLOWE er baseret på en roman af John Banville, der lægger sig tæt op ad Chandlers stil uden helt at nå samme niveau.
Neil Jordan, der vandt en Oscar for sit manuskript til “The Crying Game”, genforenes med Liam Neeson, der spillede titelrollen i Jordans guldløve-vinder “Michael Collins”. Filmen indbragte ligeledes Liam Neeson prisen for Venedig-filmfestivalens bedste mandlige skuespillerpræstation.
Neil Jordan udviser også denne gang en udsøgt periode-fornemmelse. De overdådige kostumer og den stemningsmættede underlægningsmusik transporter os straks tilbage til Hollywoods storhedstid, da film-noir genren endnu var ung.
Diana Kruger har en passende kølig elegance som den obligatoriske femme fatale, men kun Jessica Lange har den fornødne tyngde i replikken som hendes dominerende mor. En herligt tvetydig charmerende Danny Huston (søn af John Huston, instruktøren bag noir-mesterværket “Ridderfalken”) spiller en autoritær rigmand. Danny Hustons diktion bringer mindelser om faderens birolleindsats i Roman Polanskis noir-pastiche “Chinatown”.
For en sand filmelsker er der meget at nyde i den nye MARLOWE, men det kan ikke nægtes, at Neil Jordans selvbevidste hyldest til en filmgenre og filmmediet i det hele taget kommer til at skygge en del for dramaet og spændingen. Kan man leve med det, så er MARLOWE faktisk et biografbesøg værd. Man ærgrer sig dog over, at filmens distributører end ikke gav filmen en officiel pressevisning, der er i det mindste ville have givet filmen en reel chance i de danske biografer.
