Også den italienske filmdiva Monica Bellucci, der for et kvart århundrede siden fik et verdensgennembrud i titelrollen som Giuseppe Tornatores Oscar-nominerede “Malèna”, kan opleves som Maria Callas i denne filmsæson. Angelina Jolies Golden Globe-nominerede portræt har ellers domineret i medieomtalen, men Monica Bellucci er heller ikke ueffen i rollen.
Filmen er en slags dokumentarfilm om hendes forberedelser til og udførelse af rollen i forbindelse med en mini-verdensturné til tre forskellige spillesteder i forestillingen MARIA CALLAS – LETTERS AND MEMOIRS af Tom Wolf. Opsætningen er blandt andet baseret på breve og andet materiale, der aldrig tidligere har været offentliggjort fremført på tre forskellige sprog af Bellucci, der aldrig tidligere har optrådt på en scene.
Anmeldelserne af scenepræstationen var mildest talt blandede, og forestillingen blev flere steder snarere bedømt som en mediebegivenhed fremfor som en kunstnerisk værdifuld produktion. Men på film må Monica Bellucci have følt sig mere på hjemmebane, og man mærker også en dedikeret indsats for at yde Callas retfærdighed. De blændende smukke sort-hvide filmoptagelse fra prøverne og premieren står rent æstetisk ikke tilbage for de Oscar-nominerede billeder i Angelina Jolie-filmen MARIA.
I sidste ende er det Monica Belluccis respekt for Callas og den måde hvorpå hun med ydmyghed stiller sig til rådighed for karakteren, der gør at Monica Bellucci faktisk ender med at have en vis ære af sin indsats. Om vi så bliver klogere på Callas, eller om MARIA CALLAS – LETTERS AND MEMOIRS af Yannis Dimolitsas og Tom Volf blot bliver en smukt filmet vignet til myten om Callas, kan kun tiden vise.
