Teater V i Valby har atter fået besøg af Teatret Møllen, og gudskelov for det. Få teatergrupper – hvis nogen overhovedet? – formår at holde så tårnhøjt et niveau som Teatret Møllen fra Haderslev, og derfor er det altid med glæde man sætter sig til rette for at nyde en af deres forestillinger.
Med MARGRETE 1. formår de fortsætte succesrækken, og samtidig oplever teaterpublikummet en anden vinkel på den mest magtfulde nordiske monark i verdenshistorien.
Dramatikeren Brian Wind-Hansen har igen formået at gøre et stykke historie levende – denne gang med udgangspunkt i Anne Lise Marstrand-Jørgensens roste roman. Hvor filmen og tv-serien om Margrete 1. fokuserede på kriminalintrigen on en mand, som pludselig dukkede op ved hoffet og hævdede han var Margretes voksne søn, der i mange år var formodet død, så slutter teaterforestillingen allerede, da Margrete bliver alene.
Brian Wind-Hansen betoner undervejs Margretes nære bånd til tjenestepigen Kerstin, som hendes far har betroet hende. Måske er Kerstin er slags søster for Margrete, måske er deres skæbner forbundet eller måske er der ligefrem en form for lesbisk relation mellem dem? Margrete afstår i al fald officielt relationer til mænd, da hun bliver nordens mest magtfulde dronningen.
Søren Lydersens raffinerede lysdesign får alt det bedste frem i Laura Rasmussens klassiske scenografi og kostumer. I forestillingens første del er der kun een lyskilde på scenen, men den bruges så opfindsomt, at det aldrig bliver kedeligt at se på. Først da Margrete bliver mor, kommer der for alvor lys i hendes verden.
Connie Tronbjerg, Mette Gregersen og Emma Silja Sångren deler ikke blot rollen som Margrete 1. men også forestillingens øvrige roller, og det kunne sagtens have skabt forvirring, men med den kyndige iscenesætter Rasmus Ask ved roret, bliver det aldrig et problem.
I samtlige 90 minutter får han tilmed de tre dygtige skuespillerinder til at vise en betydelig alsidighed, og vi føler os både begavet underholdt og emotionelt beriget. undervejs, Mere kan man vist ikke med ret og rimelighed forvente sig af en tur i teatret.
(Michael Søby)
