Frederikke Aspöck (”Viften”) er tilbage i de danske biografer med en ny spillefilm – denne gang om de skiftende kønsroller – og konsekvenserne deraf. Filmen tager tilløb til en relevant debat om de seneste årtiers magtforskydninger indenfor den kønspolitiske udvikling, men det bliver ved tilløbet.
Ligesom med ”Viften” vil Frederikke Aspöck gerne tages seriøst som samfundssatiriker, men problemet er ikke blot, at hendes film hverken er specielt godt lavet eller fortalt, men at det heller ikke er særlig sjov. Det er noget overtydeligt, noget ”villet” og politisk korrekt i hendes forsøg på komik, som kvæler spontaniteten, og selv en glimrende skuespiller som Mikkel Boe Følsgaard kæmper næsten forgæves med sit portræt af Rasmus, stifteren af undergrundsgruppen ”Mand Op”.
Christopher Læssø og Zaki Youssef er begge sympatiske skuespillere, der må tage til takke med et par fjollede figurer, som vi samtidig skal tro på som potentielle terrorister?
Kun Anders Brink Madsen finder en smule dybde i sin karakter, men det kan ikke have været let. Ulrik Windfeldt-Schmidt, der har vist ægte talent bl.a. på Aalborg Teater i de senere år, havde fortjent en bedre rolle end den tilsyneladende evnesvage unge mand, han er sat til at forsvare.
Sofie Torp har samme diktion i denne film som i næsten alt andet hun har lavet på film og tv i de senere år, og man ville ønske hun vil blive udfordret noget mere på den front, for hun har formodentlig talentet til det. Amanda Collin har fordelen af en fysisk forvandling, men den rolletype hun er sat til at forvalte, virker sært gammeldags – og på grænsen til det kvindefjendske.
Amanda Collin placerer sig pladask mellem to stole, for når MAND OP! hverken har politisk bid og noget at grine af, hvad har den så? Bortset fra en række skuespillere, der mere eller mindre desperat kæmper for overlevelse.
