Mellemgulvet er navnet på Det Kongelige Teaters mellemstore scene, hvor man i øjeblikket kan opleve Thomas Korsgaards dramatisering af sin roman, der også bærer titlen MAN SKULLE NOK HAVE VÆRET DER. Her møder man Tue, en sød og sårbar knægt fra Skive, der på det nærmeste er flygtet fra sin familie til København – uden penge og uden et sted at bo.
Kontrasterne mellem land og by bliver stadig mere tydelige, men det er ikke blot den kulturelle forskel men også den økonomiske, der spænder ben for en vellykket integration.
Samtidig er Tue også klar til at udforske sin seksualitet, men ikke med den ellers særdeles imødekommende udlejer af et værelse på 6 kvadratmeter.
Kostumedesigneren Jonas Fly synes at være sluppet nemt om ved kostumerne til aftenens forestilling, men til gengæld forekommer hans lysrørs-scenografi noget nær genial, og kan både illudere som overklassebolig, svømmepøl og falleret nytårsfest.
Både Tue og forfatteren optræder på scenen i skikkelse af henholdsvis Kasper Dalsgaard og Patrick Baurichter, men de to skuespillere kan også varetage andre roller. Iscenesætter Henrik Grimbäck gør disse spring mellem roller ganske uproblematiske. Der opstår tilmed en ægte ømhed på scenen, da Tue får besøg af en potentiel kæreste ved navn Lauritz i den luksusbolig, hvor han i månedsvis har boet “et par dage”.
Kasper Dalsgaard og Patrick Baurichter har begge efterhånden udmærket sig så meget på scenen, at man med sindsro kan regne dem blandt deres generations ypperste teaterskuespillere i øjeblikket, og har viser de ikke bare solotalentets format, men også samspillerens vilje til et scenisk fælleskab. Et fælleskab som forestillingen ikke kunne have været foruden.
(Michael Søby)
