Martin Scorsese har ikke bare succes i år som instruktør, men også som producent. Ikke blot er hans egen storfilm “Killers of the Flower Moon” blandt favoritterne til at vinde Oscaren for bedste film til næste år, men også filmen MAESTRO, som han er co-producent på sammen med en vis Steven Spielberg fortjener også en plads i opløbet.
Filmens hovednavn er og bliver Bradley Cooper, der i lighed med talenter som Orson Welles og Warren Beatty triumfer både som producent, medforfatter, instruktør og ikke mindst som skuespiller. Bradley Cooper har allerede opnået 9 Oscar-nomineringer (4 som skuespiller, 4 som producent og en som manuskriptforfatter, men har endnu til gode at vinde statuetten. I år kan han folde yderligere fire nomineringer til samlingen, og fortjener tilmed at vinde for sit definitive portræt af Leonard Bernstein.
I Bradley Coopers Bernstein ser vi en MAESTRO, en stor kunstner, der også i perioder opfører sig som en skamløs egoist. Han er biseksuel og elsker sin familie højt, men har også behov for intimt mandligt selskab for at kunne yde sit ypperste. Hans kone (et karrierehøjdepunkt for Carey Mulligan fra Lone Scherfigs “An Education”) vælger et langt stykke af vejen at tilsidesætte sin karriere for ham og børnenes skyld. Hun følger sig gradvist forrådt, når han tager en mandlige kæreste med hjem på weekend, mens børnene stadig er i huset. I teatermiljøet er han åben om sin seksualitet, og når han lyver for børnene omkring dette, er det fordi hans kone kræver det.
Men det fine i Coopers portræt er også. at konen med tiden indser, at hvis hun føler sig bedraget, så skyldes i mindst ligeså højt grad hendes eget selvbedrag. Hun har vist det lige fra starten, og da vi ser en prøve fra “Sømand på vulkaner” (“On The Town”), hvor den mandlige danser tydeligvis har bøsseikon-potentiale, tænker man, at nu må tiøren snart falde for fru Bernstein.
De homoerotiske undertoner fornægter sig heller ikke i “West Side Story”, når de to bander mødes til opgør, men heldigvis koncentrere Bradley Cooper sig ikke om den moderne musicals hovedværk, men lader i stedet alsidigheden i Leonard Bernsteins livsværk folde sig ud.
Da Fru Bernstein bliver syg, smider Leonard Bernstein alt, hvad han har i hænderne for at være der for hende og børnene, og vi indser sammen med hende, at deres ægteskab byggede på en dyb og ægte gensidig kærlighed, og at det ikke bare var et skalkeskjul for hans hang til mænd.
MAESTRO fremstår som en skamløs hyldest til både kunsten og kærligheden, som ligner modstandere undervejs i filmen, men som ikke desto mindre var uløseligt forbundet i manden Leonard Bernstein.
