Fra tid til anden inspirerer store skikkelser indenfor videnskab til begavet og seværdige teater. Niels Bohr og hans forskning var således omdrejningspunktet i Michael Frayns prisbelønnede skuespil “København” på Betty Nansen Teater såvel som Det Kongelige Teater, og Bohr dukkede også op i Simone Isabel Nørgaards Reumert-vindende “Jordens indre”, der fokuserede på den danske jordskælvsforsker Inge Lehmanns kamp for anerkendelse i en mandsdomineret forskerverden.
På Himmerlands Teater lægger man i denne sæson scene til den amerikanske dramatiker Lauren Gundersons “The Half-Life of Marie Curie” fra 2019. Stykket omhandler den franske fysiker, Nobelpris-modtageren Marie Curie og hendes venskab med kollegaen, den engelske elektroingeniør Hertha Ayrton. I Robin Haslund Buchs fine fordanskning har stykket fået titlen MADAME CURIES HALVERINGSTID.
Madame Curies bemærkelsesværdige liv og forskning har allerede dannet grundlaget for flere film. Mest seværdig er stadig Mervyn LeRoys 7-dobbelte mesterværk fra 1943 med Greer Garson i en af karrierens største triumfer.
I MADAME CURIES HALVERINGSTID møder vi hende, efter at hun er blevet enke, og for anden gang tildeles Nobelprisen, nu for hendes egen kemiske forskning. Men hendes affære med en gift mand truer med at skygge for hendes arbejde, og Marie søger tilflugt ved den engelske kyst hos veninden Hertha Ayrton, der også har prøvet, hvad det vil sige at være kvinde i en verden domineret af mand.
Deres samtaler har i den grad resonans også i vor tid, og i teaterchefen Susanne Sangills intelligente og vittige iscenesættelse har Line Bie Rosenstjerne (som Marie Curie) og Marie Mondrup (som Hertha Ayrton) næppe nogensinde været bedre.
Vi mærker skuffelsen og smerten i Line Bie Rosenstjernes Marie Curie, men vi ser hende også genvinde livslysten i selskab med Marie Mondrups boblende og livskraftige Hertha Ayrton, der som suffragette var vant til at kæmpe for kvinders vilkår.
Der er plads til skænderier i de to meget forskellige kvinders relation, men der eksisterer også nogle smukke feministiske bånd mellem dem, der aldrig overbetones, men blot får karakter af uforbeholden empati og diskret solidaritet.
MADAME CURIES HALVERINGSTID fremstår som en både ambitiøs og vellykket satsning for det hyggelige lille teater i Hobro, og man ville blot ønske, at endnu flere fik mulighed for at nyde forestillingen i fremtiden – også gerne udenfor bygrænsen.
(Michael Søby)
