Benedict Andrews’ iscenesættelse af Giuseppe Verdis MACBETH i Operaen har bestemt ikke mistet sine kvaliteter med Line Kromann som genopsætningsinstruktør
Desværre hæmmes forestillingen stadig af scenografen Ashley Martin-Davis palisander-kolos, men heldigvis bliver der efterhånden plads til en sammenkomst ved det store runde bord og senere en flytningelejr. Men denne opsætning af MACBETH er som udgangspunkt unødigt kølig, og var det ikke for fremførelsen af Verdis musik dirigeret af Vassilis Christopoulos, ville vi næppe været blevet berørt af Shakespeares kongedrama.
Jens Søndergaard markerer sit 25-års jubilæum med en både flot sunget og velspillet MACBETH, men hvorfor han skal fremstå som kontorist snarere end kriger i kedelige klædninger, forstår man ikke.
Også i denne operaopsætning er det som om, at kvindefiguren har interesseret iscenesætteren mest, og det kan man efterhånden godt blive træt af. Bare ikke denne aften, når Lady Macbeth synges og spilles så fortræffeligt af sopranen Marigona Qerkezi,
Blandt de øvrige medvirkende er det især Jamez McCorkle som Macduff, der imponerer. Ham ville vi gerne se mere til. Man nyder i det hele taget samspillet mellem ensemblet, kor og orkester denne aften.
MACBETH, der synges storartet på italiensk med danske og engelske overtekster, er ikke på højde med ”Werther”, der tilmed kan opleves på Det Kongelige Teaters smukke Gamle Scene. Men nu trænger vi også snart til, at Det Kongelige Teater selv producere en dansk opera med dansk islæt og danske solister i alle hovedpartier.
(Michael Søby)
