Dramatikeren Marie Bjørn springer ikke over, hvor gærdet er lavet. I sit seneste stykke LOV MIG ALDRIG AT GLEMME, der lige har haft premiere på Blaagaard Teater, går hun i flæsket på en række af de fordomme, der knytter sig til et kærlighedsforhold mellem ældre og yngre, sorte og hvide.
Hovedpersonen er en lys kvinde i 60’erne, der kalder sig Nanna, der nærmest modstræbende indleder et forhold til en mørk fyr i 30’erne ved navn Noa. Maria Bjørn undgår på forbilledlig vis alle faldgruber i sin udforskningen af deres følelsers kompleksitet, men tilbage står de fordomme, som de tilsyneladende ikke kan undslippe.
Tammi Øst har imponeret på en scene et utal af gange, men denne gang finder hun ind til en den fineste sjælelige skrøbelighed, som slet ikke kan undgå at bevæge og som samtidig gør os klogere på de fordomme, som vi også selv slæber rundt på og som kan være ligeså ødelæggende som andres.
Nanna vil ikke vedkende sig sit rigtige navn og knap nok sin alder, for også hun er opdraget til, at man ikke forelsker sig i en mand, der er 35 år yngre. Gradvist finder Nanna og Noa ud af, om deres forbindelse skyldes, at han er draget af det forbudte ved at elske en meget ældre kvinde – en “granny”, som han uheldigvis kommer til at kalde det. Ligesom hun måske er draget af fantasien om at være sammen med en mørk fyr? Men efter talrige brud kan både de og vi se, at deres relation stikker dybere end som så. Deres kærlighedshistorie er ægte, men også fuld af smerte. Også en smerte, som de selv forårsager, fordi de ikke kan overskue at blive præsenteret som par for vennerne.
Christopher Nallo, der er i scenetjeneste fra Den Danske Scenekunstskole i Odense, får i Niels Erlings iscenesættelse brugt sin ungdom og uerfarenhed til sin fordel, da begge dele bidrager til at understrege forskellene i karakterernes relation. Hans Noa har ikke så meget taletid som Nanna, det er og bliver hende, der er forestillingens hovedperson, og det er nok i sidste ende et fornuftigt valg. Men Noa får dog lejlighed til at markere sig et par gange undervejs, og viser sin værdighed ved ikke at finde sig i alt.
Niels Erling bliver med denne forestilling en voksen iscenesætter – efter i flere forestillinger at have fokuseret mere på det ydre og effektjagtende. Her får han mulighed for at gå i dybden med en multifacetteret tekst og han griber chancen. Og så har han i Tammi Øst en skuespillerinde, der skyr al ydre glamour for at nå ind til stykkets marv, hvor det gør allermest ondt.
LOV MIG ALDRIG AT GLEMME er blevet en moden og livsklog kærlighedshistorie af de sjældne, og en triumf for både Blaagaard Teatret og co-producenten AKT1.
(Michael Søby)
