Man kan mene, der er lavet nok danske film, der primært fremstiller danske indvandrere som kriminelle. Men LØVEHJERTE er alligevel noget særligt.
Det skyldes bl.a. filmens instruktør Nagieb Khaja, der ikke blot har skabt en overbevisende næsten dokumentarisk skildring af et betændt miljø, men også af de alternativer, der er for et menneske, som ønsker at forlade den kriminalitet, der både fysisk og psykisk er ved at slide ham op.
Besir Zeciri, der allerede har modtaget en hovedrolle-Robert for sin blændende birollepræstation i ”Pigen med nålen”, spiller i LØVEHJERTE sin første store hovedrolle i en biograffilm. Hans karakter Luans blide stemme afslører et følsomt indre bag den hårde facade, og selvom han efter et foruroligende lægebesøg forsøger at lyve for sig selv og andre, er han godt klar over, at det er tid at ændre kurs i sit liv.
Besir Zeciri beviste allerede i sin grønneste ungdom bl.a. i C:NTACT-produktioner på Edison, at han er et indlysende skuespillertalent. Alligevel er det først, at vi mærker sårbarheden og hans teaterskolekammerat Alexander Mayah Larsen har vist os nye sider af indvandrekulturen på Blaagaard Teater i København, åbner også Besir Zeciri nye døre for os med sin multifacetterede indsats som Luan.
På trods af Luans skræmmende straffeattest og hans pludselige aggressivitet kan vi ikke lade være med at heppe på Luan, som tydeligvis vil det skift, der forekommer så umuligt. I Besir Zeciri ser vi en skuespiller, der gør sine medspillere endnu bedre. En skuespiller, der også fortjener roller i andet end mandsdominerede skildringer af et kriminelt indvandrermiljø.


