LIVING

★★★★★☆

Den underkendte instruktør Oliver Hermanus er kendt og æret for kunstnerisk dristige film som “Skoonheid” og “Moffie”. Nu står han i spidsen for en bemærkelsesværdig nyfortolkning af Akira Kurosawas mesterværk “At Leve”, der havde Takashi Shimura (“Rashomon – Dæmonernes port”) i sit livs rolle.

Den nye films afdæmpede Oscar-nominerede manuskript er skrevet med beundringsværdigt mådehold af den store japanske forfatter, Nobel-prisvinderen Kazuo Ishiguro. Han har selv fået sit litterære hovedværk “Resten af dagen” filmatiseret af James Ivory med Anthony Hopkins og Emma Thompson i blændende samspol

Efter mange farverige roller yder Bill Nighy (“Love Actually”) sin til dato fineste filmindsats i LIVING som den dødsmærkede kontorist, der pludselig må taget sit liv op til revision.

Blandt flere fine birollepræsstationer nyder vi også et gensyn med Harry Potters far, Adrian Rawlins (Bodil-nomineret for rollen som psykiater i Lars von Triers “Breaking The Waves”).

LIVING er en uhyre smuk og klog film, der gør sit forlæg ære – uden dog at overgå det.