Michala Petri er ikke blot en blokfløjtevirtuos med verdensformat, men også en klarsynet forfatter. Det er hendes erindringer LIVET OG MUSIKKEN et konkret bevis på.
Bogens over 350 sider er inddelt i syv kapitler og et efterskrift. De første tre kapitler omhandler henholdsvis barndom, uddannelse og ungdom, mens de følgende tre omfatter hendes liv: Koncertliv, personligt liv og rejseliv. Sidste kapitel hedder overraskende nok “Begyndelse” og her bliver ordet “ro” pludselig centralt.
Bogen fokuserer især på de første 33 år af hendes liv, der er præget af flid og disciplin. Hendes dagsplaner bliver allerede, mens hun er lille, planlagt i detaljer. Michala Petri erkender, at der nok har været et element af autisme, der har givet hende en vis tryghed i et skemalagt liv, men på et tidspunkt bryder hun også sammen efter 50 koncerter på 30 dage.
Men man mærker gennem hele bogen også et rigt indre liv – ikke kun i forhold til musikken, men også via de mange bøger og rejser, som hendes liv har budt på. Et indre liv, der gradvist har fået det levede liv til at folde sig mere ud. Det er som om, at den forsigtige pige er blevet til en modig og stærk kvinde, der langt om længe synes at have fundet glæden og den indre ro.
Michala Petri er ikke blind for de afsavn, som hendes opvækst og karriere har haft, men hun synes heldigvis også at være bevidst om de privilegier, der også er fulgt med. Fremfor alt har hun været i stand til at se og gribe nogle muligheder, som man ikke normalt forbinder med blokfløjtespil, og har skabt en rig tilværelse, der i sandhed afspejler et internationalt perspektiv.
(Michael Søby)
