Selvom man ikke er fyldt 30, kan man godt som Lukas Birch have skrevet en halv snes bøger og været direktør for tre revyer. Allerede som 14-årig fik han et nummer med i Cirkusrevyen, og siden har han i den grad formået at sætte sit præg på branchen.
Indtil nu har bøgerne været af Lukas Birch og med diverse berømtheder, som han har samarbejdet med blandt andre Lisbet Dahl. Men denne gang er rollerne byttet om, og Lisbet Dahls navn står med store typer over titlen MAN BLIVER JO IKKE GAMMEL I MIN ALDER, mens der nedenunder med betydelig mindre skrift står ”Med Lukas Birch”.
Det siger en del om den humoristiske tone, der er mellem disse to, og som heldigvis også præger denne udgivelse inklusiv bogens vittige titel.
Ulf Pilgaard citeres smukt i bogens første sider, og hvis der er et menneske, der har betydet meget for disse to menneskers korte og lange revyliv, så det netop ham.
Det fine ved denne bog er, at Lisbet Dahl får nuanceret sine portrætter af Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær, så vi ikke udelukkende bliver mindet om forskelle og ligheder på scenen og privat, men også får indtryk af deres sidste år efter de røde lygter ved Cirkusrevyen var slukket og til de alle tre måtte kæmpe med helbredsmæssige udfordringer.
Preben Kaas, Dirch Passer, James Price, Ebbe Langberg, Torben Træsko og Ernst Trillingsgaard omtales ligeledes med ømhed. Lisbet Dahl fortæller også om tre af sine største scenepræstationer udenfor revygenren: Piaf, Shirley Valentine og Dronning Elizabeth samt hovedrollen i TV-serien ”Sommer”.
Lidt over 200 sider viser sig næsten at være for lidt, når man skal igennem et langt og farverigt liv som Lisbet Dahls. Der er dog blevet plads til en nyttig oversigt over, hvilke revyer og teaterforestillinger, hun har medvirket i hvornår samt nogle relativt få men velvalgte fotos.
Især hendes mange opgaver på Aalborg Teater ville man gerne have hørt mere om, men der kan man evt. supplere lidt med andre bøger om Lisbet Dahl, eller håbe, at der kommer endnu en bog om Lisbet Dahl med særlig fokus på teater- og filmrollerne. For Lisbet Dahl bliver man heldigvis aldrig færdig med.
Hun affinder sig med de skavanker, der kommer efter et langt liv og virker i det hele taget afklaret med hensyn til alderdom og død. Det er tabet af dem, man har kær, der er det sværeste.
MAN BLIVER JO IKKE GAMMEL I MIN ALDER er en opløftende læseoplevelse fortalt af en skæg, empatisk og livsklog kvinde – med en lydhør og kærlig fan som formidler.
(Michael Søby)
