LINJER DER BEVÆGER SIG af Jørgen Leth, Forlaget Book Lab

★★★☆☆☆

Notesbogen er et uundværligt redskab for mange forfattere og journalister. I notesbogen kan man skrible sine umiddelbare iagttagelser og indtryk ned. Alt fra påmindelser til overvejelser finder vej ind i notesbogen. Den danske forfatter og filminstruktør Jørgen Leth var en yndet bruger af notesbøger. Vist nok af mærket Moleskine – samme mærke som Ernest Hemingway og Bruce Chatwin.

Jørgen Leth har sågar lavet en dokumentarfilm, der refererer til det at tage noter – nemlig “Notater om kærligheden”. I LINJER DER BEVÆGER SIG kan man læse noter om det at skrive og til erkendelsen af at være et kaotisk menneske.

At læse siderne fra de mange notesbøger, minder om at stirre ned i en glasmontre på et museum. Her kan man betragte den sirlige håndskrift og de simple tanker, skarpe formuleringer og pludselige udstregninger. Derfor er det som at få et glimt af Jørgen Leths arbejdsmetode, som var kendt for at være fragmenteret. 

LINJER DER BEVÆGER SIG er ikke en stor og vigtig bogudgivelse, men den er nu er alligevel rimelig interessant, da den giver et indblik i en analog og sansende verden, der ligger vægt på at registrere og reflektere over stort og småt. Udgivelsen er mest af alt henvendt til Jørgen Leths faste fanskare, som både tæller gamle og unge.

(Gæsteanmelder: Niels Roe)