Det kom nok som en overraskelse for mange, da årets Nobelpris blev tildelt den sydkoreanske forfatter Han Kang. For andre var valget helt indlysende. Han Kang har længe været en lysende stjerne på den internationale forfatterhimmel. I 2016 vandt hun den prestigefyldte Bookerpris for romanen ”Vegetaren”. Siden har hun udgivet flere værker herunder ”Levende og døde” og ”Hvid”.
I den relativ korte roman LEKTIONER I GRÆSK præsenteres læseren for en lille flok entusiastiske kursister, der bliver undervist i oldgræsk på et universitet i Seoul i Sydkorea. Ret så kuriøst, men meget passende for denne roman.
Centralt i fortællingen står en ældre svagtseende mand og en yngre kvinde med talesvigt. Begge er de mærket af fortidens traumer og på sirlig vis væves deres historier ind og ud af hinanden som en origami-figur. Han taler til hende, og hun ser ham, er en rammende
beskrivelse af deres indbyrdes relation.
Han Kang er en mester, når det kommer til at gestalte mennesker og følelser. Kvinden, der er gengivet via en tredjepersonsfortæller, har for nylig mistet sin mor og forældreretten ti sin niårige søn. Den mandlige underviser, der er gengivet via en førstepersonsfortæller, er splittet mellem et mangeårigt ophold i Tyskland og et liv i Sydkorea. De to mennesker
forenes via deres skæbner og traumer, og som romanen skrider frem, nærmer de sig hinanden.
Romanen kan til tider virke som et langdigt med dens mange knopskydninger og tankeindskydelser, der er udformet gennem smukke og sanselige guirlander af sprog. Hverdagssituationer blandes ubesværet med henvisninger til Platon.
Samlet set fremstår LEKTIONER I GRÆSK som en meget koncis og kompakt fortælling om mennesker, der dyrker en særinteresse i en moderne verden. Romanen rummer også poesi og anvender velkendte sansemetaforer, som f.eks. at den blinde får
andre til at se, og den stumme får andre til at tale.
LEKTIONER I GRÆSK er en bog med stor sproglig kadence og kraft. Man skal ikke læse den, hvis man forventer en lineær og sammenhængende historie. Derimod skal man læse den, hvis man værdsætter komplekse beretninger med et væld af associationer
og filosofiske strøtanker.
(Gæsteanmelder: Niels Roe)
