Af alle gysere i de danske biografer lige nu er LEE CRONIN’S THE MUMMY den mest uhyggelige – og den mest ulækre. Man bør ikke have spist en stor middag inden, og det burde være strafbart at lade sine børn medvirke i en film som denne og at vise denne film for børn. Man forlader biografen i chok over de groteske scener, man har været vidne til, og lover sig selv aldrig at gense denne film.
Lee Cronin var allerede berygtet inden denne film jvnf. den smagløse genoplivning af ”Evil Dead Rise”-universet, men i det mindste må man give ham, at denne film leverer varen.
Teknisk fungerer filmen upåklageligt, hvilket også filmens danske lyddesigner Peter Albrechtsen har ære af, men det er også så overlæsset med effekter, at man udmattes længe inden den ganske raffinerede slutning.
Jack Reynor er det største navn på rollelisten, men Laia Costa, May Calamawy, Natalie Grace og Veronica Falcón bidrager i mindst ligeså høj grad til den skræmmende historie. Reynor agerer en journalist, der er udstationeret i Egypten, men en dag forsvinder hans lille datter Katie. Mange år går, og pludselig en dag finder man Katie. Hun har tydelig været meget igennem – men hvad? Og hvordan bliver hun rask igen?
LEE CRONIN’S THE MUMMY er en film, man ville ønske, at man aldrig havde set. Ikke fordi at den er speciel dårlig, men det efterlader tilskueren knockoutet, og det er vel ikke derfor, at man går i biografen?’
