Forfatteren Bertolt Brecht (assisteret af Elisabeth Hauptmann) og komponisten Kurt Weill skabte sammen mesterværket LASER OG PJALTER (“Die Dreigroschenoper”), der var baseret på John Gays operasatire fra 1728, og havde verdenspremiere i Berlin anno 1928.
Nu er værket tilbage på Aalborg Teater, hvor det har spillet flere gange. Denne gang iscenesat af Tormod Carlsen som et grotesk underklasse-show – finurligt oversat af Niels Brunse, så vi ikke misser parallellerne til vor tids inflationsramte virkelighed.
I handlingens centrum står Macheath (også kendt som Mac med Kniven), som Sebastian Henry Aagaard-Williams spiller og synger så afvæbnende charmerende, at vi faktisk godt forstår, hvorfor kvinderne bliver ved med at tilgive ham hans svigefulde opførsel.
Jørgen W. Larsen agerer indehaveren af det lidet tillidsvækkende firma “Tiggerens ven”, hvis datter Polly (troskyldigt fremstillet af Bolette Nørregaaard Bang) er et af Macheaths emotionelle ofre. Men ikke mindst Fru Peachum (overdådigt sunget og spillet af Josephine Nørring) er fast besluttet på, at Macheath skal stå til regnskab for alle sine syndere.
Brecht er dog af en anden mening, og serverer ligesom Molières “Den Gerrige” en af disse herlige bevidst utroværdige slutninger, der på absurd vis skaber forløsning – også hos publikum.
Blandt de øvrige medvirkende fryder man sig over Marcus Gad Johansen – især som den lifligt aparte betjent Smith, og den altid seværdige Marie Knudsen Fogh, der burde have vundet en Reumert for kulminationen på Aalborg Teaters Anita-trilogi.
Karla Rosendahl modtog dog en pris for en fin birolleindsats i den sidste Anita-forestilling i, men her er hun som så ofte før reduceret til at være en sexkilling, og det er synd – også for publikum.
Men ellers er der ikke meget at brokke sig over i LASER OG PJALTER på Aalborg Teaters store scene, hvor teksten er pakket originalt ind i Thomas Bjørnagers upolerede scenografi og Karin Betz’ bizarre kostumer. Weills musik kommer desuden til fuld udfoldelse takket være et eminent orkester ledet af kapelmester Niels Søren Hansen.
Så snyd ikke dig selv for at opleve et befriende anderledes stykke musikteater, der atter engang har overlevet tidens sylespidse tænder.
(Michael Søby)
