Tour de France-feberen har for alvor ramt Danmark. Danskerne rejser glædeligt til Frankrig eller følger rytternes imponerende bedrifter på de flade landeveje eller stejle bjerge via TV. Danskerne og andre tilskuere tilbeder nærmest deres yndlingsryttere som små afguder langs ruten.
Længe før feberen ramte Danmark, og længe før Tour de France blev en verdensomspændende sportsbegivenhed med tusindvis af kameraer til at forevige løbet, blev cykelløbet dækket af en lille flok dedikerede avisjournalister. En af disse reportere, Albert Londres, skildrede Tour de France i 12 reportager fra løbet i 1924. Hans reportager er senere blevet vidt berømmet i cykelverden og er i år udkommet på det lille forlag Bobo. Titlen på bogen er LANDEVEJENS GALEJSLAVER. Det er desuden titlen på en af urteksterne om Tour de France.
Nu til dags består Tour de France af 21 etaper, men i 1924 bestod løbet af 15 opslidende etaper. Modsat nu til dags, hvor cykler er lavet af karbon, der næsten ingenting vejer, og rytterne desuden har et topprofessionelt team bag sig, så var løbet i 1924 et enmandsforetagende. Manden mod vejen, manden mod stigningen, manden mod kroppen for at opsummere det kort. Det var derfor ikke unormalt, at rytterne dulmede strabadserne med alkohol og stoffer.
Albert Londres skriver om de enkelte etaper på hæsblæsende vis. Vi bliver kastet direkte ind i løbets drama og fornemmer straks, grusset der stiger op, og hører cykeldækkene der hviner. Tonen er både nervepirrende og til tider poetisk. Londres bruger gerne metaforer som torpedo om rytterne og rustvogn om bilerne, der følger rytterne. Midt i bogen finder man en håndfuld stemningsfulde sort/hvide billeder, der giver et indtryk af, hvor barskt det har været.
LANDEVEJENS GALEJSLAVER er ikke blot underholdende at læse, men giver samtidig et indblik i, hvor meget cykelsporten har udviklet sig på 100 år. Takket være Londres skelsættende reportager får læseren deres egen tour de force i, hvad journalistik faktisk kan, når reporteren følger med lige i baghjulet.
(Gæsteanmelder: Niels Roe)
